Wednesday, 16 August 2017

LUFTENS ØRNE nr. 13 - "De sorte engle"

Jeg fik netop læst Luftens Ørne nr. 13: "De sorte engle". Albummet var et af dem, jeg købte ved "det store biblioteksbogsalg" på Slagelse bibliotek sidste sommer, hvor jeg fyldte 8 store plasticposer til bristepunktet med tegneseriealbum til en cirkapris af 2 kroner stykket. "De sorte engle" står til henholdsvis 175 kr. i "Almindelig brugt stand" og 250,- i "Særligt pæn, brugt stand" hos Pegasus. Jeg ææælsker biblioteksbogsalg!
Flere af de andre album i serien står iø til 700+ kroner i "særlig pæn, brugt stand".

Ser man bort fra et enkelt album, som jeg læste sidste sommer (faktisk på biblo), så er det rigtig mange år siden, jeg sidst har læst serien, og jeg kan ærlig talt ikke huske, hvad jeg syntes om den tilbage i 80'erne. Men det "nye" album, og albummet sidste sommer (nr. 16), var fabelagtig underholdning. Jijé var jo en mester med en pen. Der er forlydender om, at de nye franske intégrale-album også måske kommer på dansk fra forlaget Cobolt (omend det ikke bliver til 2 kroner per styk, hah!).

Her de to hovedpersoner; den "rigtige" heltetype Michel Tanguy (th) og spasmageren Ernest Laverdure. Laverdure var i øvrigt karikeret efter seriens første tegner, Asterix-tegneren Albert Uderzo.

Der bandes som i en bedre Tintin-historie! (ironisk nok blev Luftens Ørne bragt af det franske Tintin-blads konkurrent Pilote. Tintin bragte derimod flyverserien Dan Cooper).

Eder og forbandelser så selv en kaptajn Haddock ville føle sig hjemme


Et ømt øjeblik

Tuesday, 15 August 2017

Ugens OBSKURIØST ramte postkassen


Okay, jeg overdriver. tit udkommer Obskuriøst dog alligevel heller ikke, men Henrik Larsen er bestemt en flittig udgiver!

Jeg modtog i dag det nye nummer (og tak for det), og OBS er nu nået til imponerende 18 numre. Og det vel at mærke uden at tælle de ekstranumre med, som Henrik udgiver mellem de "rigtige" numre. For nyligt blev der endda lige til et oneshot-blad, Søbo Rustik, og så er der de numre, der kun trykkes i eet eksemplar (!!), og nå ja, oven i det hele kom der også lige 12 numre af Obskuriøst Nyhedsbrev. Det 12. nummer har jeg godt nok tidligere modtaget i løs form, men det er også inkluderet i dette nummer og bliver i øvrigt det sidste af slagsen (selv HL har måttet sande, at PestNords ågerkarle-portogebyrer er blevet for høje!). Og økonomi er også årsag til, at de planlagte 44 sider måtte tørre ind til 24 (plus fire sider nyhedsbrev).


Henrik rundede et hjørne aldersmæssigt i maj, men de mange og lange kolonner med deraf følgende depri-sort humør, som man kunne frygte, vrænger redaktør Larsen bare på næsen ad. Og hurra for det. I bladet får vi denne gang en kæmpelang artikel om de sorte hammerbankestøjguder i Hell Hammer/Celtic Frost (jeg ejede selv den nu vældig sjældne Hell Hammer mini-LP, der udkom i starten af 80'erne, men solgte den desværre - for alt for lidt - i slutningen af 90'erne). Vi lærer om OTA-merchandise (!). Der graves filmpræferencehemmeligheder frem fra Otto Leisners skjulte fortid.

Og som i de forrige numre får vi en "blodig buket" i form af Henrik Larsens anmeldelser af film udi de volds- og blodsplat-betonede genrer.
Man må iø tage hatten af for den herr redaktøren, at han overhovedet anmelder disse film. Kender man ham, ved man i forvejen godt det, som han selv kommer ind på i et forsøg på en anmeldelse af den gustne film DERANGED fra 1974. Men Henrik må give op. For en mand med hang til Ota solgryn, mainstream-TV-serier og Dr. Who (af den gamle skole) er film som Ed Gein-filmatiseringen for skrap kost. Men jeg vil dog alligevel ikke have det siddende på mig, at både jeg og ham den anden begge blev knotne, da Larsen hin sene aftenstime for 15 år siden forlangte, at vi standsede LAST HOUSE ON DEAD END STREET, som ellers rullede over lærredet i vores filmklub. Det var altså bare ham den anden, der skulede!!


Bestil OBS nr. 18 via Henriks blog eller facebook. Det er fedt, at han bliver ved. P.t. er OBSKURIØST det eneste film- og popkultur-zine på det danske marked.

Saturday, 12 August 2017

Legenden om Conan nr. 1 is in the house!


Egmont har for nyligt udsendt første nummer af Legenden om Conan, som inkluderer det totalt fede amerikanske blad Savage Sword of Conan nr. 1-6. Nr. 2 er også udkommet, og det er meningen, at bogserien skal komme hver anden måned og kronologisk udgive hele SSoC-serien! Noget af en mundfuld, når man tager i betragtning, at over en periode på 21 år, fra 1974-95, udkom der intet mindre end 235 numre.

Det oprindelige blad var i sort-hvid, og det er bøgerne også. Som ekstra godbid skal bøgerne indeholde artikler om Conan og de folk, der lavede serien. I nr. 1 finder man artikler om Conans begyndelse hos Marvel Comics, John Buscema der har tegnet størstedelen af den første bogs indhold, og Conan i Norge. Hvorfor "Norge"? Well, fordi Egmont forlag, på trods af at de er et dansk forlag, ikke længere gider udsende tegneserier i Danmark (udover Anders And og Basserne), men udelukkende satser på udlandet.

 
Som man kan se på mit foto, fik jeg bogen fra Adlibris. "Adlibris??? Men, men, men...??? Og jo, Adlibris lukkede deres danske afdeling for flere år siden, og hverken den norske, svenske eller finske afdeling vil sende til Danmark. Men bogen kan købes via CDON i Sverige, og de handler med Adlibris. Fuldstændig obskurt! Adlibris vil ikke modtage bestillinger fra Danmark, men de vil gerne modtage bestillinger via CDON og derefter sende til danske kunder. De er skøre, de Adlibris'er.


Hvorvidt jeg vil fortsætte med at købe de norske bøger, ved jeg endnu ikke. Jeg har også den amerikanske udgave fra Dark Horse, og den inkluderer historierne fra de første 15 numre. Altså næsten tre gange så meget som den norske bog!!! Men så er papiret til gengæld lige lovlig gråt, hvorimod det norske er hvidt. Og oven i købet koster de cirka det samme, men den amk kan bestilles fra Bookdepository, som leverer gratis, hvorimod CDON skal have 29 kr. i porto.

Trykket er desværre lidt mat i det i den nye udgave. Det sorte er ikke rigtig sort, og i et par af historierne er detaljerne også lige lovlig matte. Jeg fandt en artikel, hvor en norsk samler sammenligner med den oprindelige amerikanske udgave, der var i magasinstørrelse. Både det norske og amk genoptryk er i formindsket bladstørrelse. Desværre koster de originale blade jo en herregård at skaffe brugt (jeg har checket eBay!). Men om ikke andet er det fedt, at Conan igen udkommer på noget, der ligner dansk.







Wednesday, 9 August 2017

Frøken, vil De venligst give mig en billet til mig og 10 tomme papkasser

Der sker ikke så meget på mine blogs for tiden, men her lige en hurtig kort opdatering. Jeg er i fuld gang med det næste nummer af STAY SICK! Efter 14 år og mange falske starter arbejdes det nu endelig seriøst på sagen. En sektion af bladet, der har været med lige siden nr. 1, og som kommer med denne gang også, er "Komix" om tegneserier. Og i den anledning, omend helt urelateret, var jeg i Faraos Cigarer i går for at købe ti (10!!!) kasser til tegneserieblade, eller rettere 8 til blade og 2 til magasiner. Det var sin sag at slæbe det hele med hjem i toget til det trinbræt, de lokale kalder en by. De nye er dem til venstre, og til højre ses et par af de gamle (Comic Defense-bokse fra Fantask). Og så lige et tip, Comic Defense-kasserne til alm blade (dvs. ikke magasin) i Fantask koster 75 dask, hvorimod kasserne uden navn fås til en flad 50'er i Faraos.

PS: Over kasserne til højre ses i øvrigt mine gamle Essential Tomb of Dracula-samlebøger (se mit indlæg om dem her) og ovre på SKRÆK OG RÆDSEL har Søren netop skrevet, de bliver genudsendt, hvilket er ret fedt, da de gamle går til en smuk femøre (a pretty penny, høhø).

Thursday, 27 July 2017

"De gales kirkegård" nr. 2 udkommer efter 32 år

Omkring 1983 havde Rune T. Kidde overtaget redaktørstolen på det danske tegneserieblad Fantomet, og han sad velsagtens og syntes, at bladet var blevet ret kedeligt. Det var det dæleme også! Jeg havde på det tidspunkt fuldstændig opgivet bladet; De evindelige Fantomet-historier, der (syntes jeg i alt fald dengang) var bygget op over den samme skabelon i hvert nummer, blev simpelthen for meget, og jeg byttede hele min Fantomet-samling væk for mere spændende blade.

Men altså så i '83 besluttede Rune, at nu skulle det være slut, og fra nr. 219 smækkede han den ene spændende, nye serie ind efter den anden; Torpedo 1936 (som bladet kaldte "Torpedo '36", hvilket jeg til den dag i dag synes er en bedre titel), Kaptajn Sabre, og flere andre serier. En af de andre var "De gales kirkegård", forfattet af Rodolphe Daniel Jacquette og tegnet eminent af Alexandre-Nicolas Coutelis. Den franske titel er: Une aventure de Dampierre et Morrisson: "Le cimetière des fous".

Jeg læste med begejstring historien og senere, da jeg blev medlem af albumklubben Trumf, udkom historien som halvårsalbum i fornem hardcover-indbinding. Slår man albummet op på nettet, står det listed som "oneshot", men tro det eller lad være, men jeg har netop opdaget, at de to bagmænd netop (dvs. i 2015!) har udsendt et album nummer 2! Efter en pause på 32 år!!!


Det "nye" album (som altså udkom for to år siden, men som bekendt er gamle nyheder jo NYE nyheder, hvis man ikke har læst dem) hedder Une aventure de Dampierre et Morrisson: nr. 2 "Sargasses". Jeg har googlet hele natten (eller i hvert fald et helt kvarter) uden at kunne finde en udgivelse på tysk, engelsk eller et andet sprog, som er til at forstå for normale mennesker, men desværre lader det til, at den fransk udgivelse indtil videre er den eneste. Forhåbentligt kommer den på tysk på et eller andet tidspunkt. Nu hvor Donovan er lukket, skal vi jo nok ikke regne med, at der er et dansk forlag, der føler for at udsendte en opfølger til Interpresses album efter 34+ år. Men man har jo lov at håbe.



Wednesday, 26 July 2017

Kropsrøvere gennem brevsprækken

Det er eddermame længe siden, jeg sidst har set Philip Kaufmans genindspilning af INVASION OF THE BODY SNATCHERS fra 1978 med Donald Sutherland, skønne Brooke Adams, Leonard "Spock" Nimoy og Jeff "fluemenneske" Goldblum i hovedrollerne, men nu skal det sateme være!

Der er nogle film, der af en eller anden grund bare får lov at stå på ønskelisten i ualmindelige tider, simpelthen fordi der også står 3000 billioner billiarder andre film, der liiige skal købes først. Nå, men nu kom INVASION OF THE BODY SNATCHERS altså endelig hjem, hvor den hører til - på min hylde.

Filmen er som bekendt en remake af originaludgaven af samme titel fra 1956, som i sig selv var en filmatisering af Jack Finneys roman "The Body Snatcher" fra året før. I Danmark gik genindspilningen i biograferne i 1979 som "Stjålne kroppe". Abel Ferara genindspillede den igen i 1993 som BODY SNATCHERS, og der kom en ny igen i 2007, THE INVASION!!!

Læs en fysikprofessors mening om bogen og filmene her.

Wednesday, 19 July 2017

Og med eet hug blev man lige den glade ejer af en (næsten) komplet samling FART OG TEMPO!!!


Tilbage i 80'erne plejede jeg at komme i en byttebiks i Korsør. Jeg kom der fra 1979 og frem til '88, hvor jeg flyttede til London. De ni års kommen i den biks lagde stort set grundlaget for min tegneseriesamling. Jeg købte næsten alt det, jeg kunne få øje på. Ja, det vil sige bortset fra:

1) Lommebladene (jeg blev sgu aldrig den store fan af Commando-bladene og deslige)
2) Anders And
3) Fart og Tempo!!!

Jeg købte ikke lommebladene, fordi jeg fandt dem rent ud sagt kedelige. Anders And fandt jeg for barnlig. Og Fart og Tempo købte jeg ikke alene af den grud, at de gode serier, som bladet bragte, ville jeg hellere købe i album-form, serier som f.eks. Blueberry, Bruno Brazil, Bernard Prince, osv.

En anden grund var også, at jeg gad ikke købe alle disse blade med fortsatte historier, hvor jeg godt vidste, at der ville gå lang tid, før jeg fik historierne komplet, og jeg gad simpelthen ikke skulle læse halve historier, hvor f.eks. begyndelsen eller slutningen manglede. Jeg havde nu ellers rig mulighed for at købe løs af bladet; Byttebiksen rent ud sagt bugnede af Fart og Tempo-blade og efterfølgeren Tempo. Jeg tror, de kostede 50 øre stykket. Men jeg lod dem altså ligge.

Og i de senere år har det ærgret mig noget så grusomt, at jeg lod dem ligge. For nu koster nogle af dem ene herregård at anskaffe antikvarisk. Og at finde dem i byttebikse er jo a lost cause. Byttebiksene er væk, og de få, der alligevel stadig ligger der, ligger ikke, hvor jeg er.

Så da en sælger i en tegneseriesalgsgruppe på facebook forleden afholdt auktion over en (næsten) komplet samling af Fart og Tempo-blade, måtte jeg bare slå til! Alle årgange fra bladets start i 1966 og frem til 1976. Fra 1967-75 udkom bladet som ugeblad, så det er næsten 500 blade (der mangler omkring 15 numre i at være en komplet samling)!

Jeg vandt samlingen til cirka 2 kroner per blad, hvilket er et meeeget fordelagtig vinderbud, hvis du spørger mig. Specielt første årgang fra '66 koster kassen, hvis man skal have dem fra f.eks. Pegasus; Nr. 1 ligger lige nu på 200 kr. [direktelink] i "almindelig brugt stand" og det dobbelte i "særlig pæn, brugt stand". Sammenlagt ville første årgang (13 numre) koste cirka det samme, som jeg har givet for hele samlingen, så jeg klager bestemt ikke! (og det er vel at mærke i "almindelig brugt stand". I "særlig pæn, brugt stand" ville det blive næsten det dobbelte, men jeg sammenligner med "almindelig brugt stand", da den samling, jeg har vundet, også må siges at være i cirka samme stand).

Jeg modtog bladene forleden. Jeg bor på 3. sal og GLS-manden så ikke glad ud! Sælger sagde, at de tre kasser vejede omkring 40 kilo. Nå, men hvorom alting er, glæder jeg mig i alt fald til at komme i gang. Hvis jeg læser et blad om dagen, er jeg gennem stakken om halvandet år!


Monday, 17 July 2017

Inspektør CANARDO nr. 10 og 12 nu hjemme på hylden


Som jeg har nævnt et par steder, opdagede jeg serien En sag for Inspektør Canardo (som nu blot hedder "Canardo") tidligere på året. Danske Carlsen Comics udsendte nr. 1-5 i starten af 80'erne og lukkede den derefter i Danmark, men fortsatte i Tyskland. Og da jeg er blevet så begejstret for den lakoniske, deprimerede, drikfældige og smøgtrængende strisser-and, var det klart, at jeg dødogpineme måtte forsætte den på udenlandsk. Jeg gider ikke købe franske album, da teksten er så vigtig (og jeg ikke forstår fransk), så jeg er nu godt i gang med at anskaffe den på tysk. Prøjserne har heldigvis taget serien til sig og kalder den "kult" (men det gør de vist nok om næsten alting, der bliver populært).

Fra nr. 10 har Schreiber & Leser-forlaget overtaget den. Man følger de franske udgivelser lige i hælene og er nået til nr. 24 (2016). Sideløbende med de alm. album udkommer også légrale-udgaver, samleband, som samler tre album i hver. Der er ikke noget ekstramateriale (bortset fra et langt Sokal-interview i nr. 0), men udgivelserne er flotte. Desværre følger man også de franske udgaver med hensyn til format, idet størrelsen er formindsket til næsten bladstørrelse isf. alm. albumstørrelse.

Her er de seneste to, jeg netop har købt (og rålæst); nr. 10 og 12. De er ikke nogen billig sag at bestille fra Tyskland (jeg køber gerne gennem Amazon.de), så jeg finder dem ofte brugt (de to viste er begge kasserede biblioteksudgaver og kostede den fænomenale sum af lige under 1 euro per styk (med porto blev det 50 kr. for begge).

Kvalitetsmæssigt synes jeg, Sokal holder det niveau, man som dansker kender fra de første album. I de sidste mange år har han haft Pascal Regnauld med som hjælp på tegnesiden. I nr. 10 ("Hinter dem Horizont") forliser Conardo på en tankstation langt ude i det amerikanske ingenmandsland. Han er på jagt efter en motorcykelbande, hvis onde leder danske læsere vil nikke genkendende til.
PS: i de danske album optrådte der fra tid til anden mennesker, men det er år og dag siden, Sokal smed dem ud af Canardos verden. Rockerne i historien er selvsagt grimme tudser.

I Nr. 12 ("Unschuldig!") er Canardo endnu engang kommet til USA, denne gang hyret til at hjælpe en fransk barnepige, som sidder i spjældet anklaget for dobbeltmord. Sokal smider på flot vis sin fjerede Philip Marlowe/Columbo-klon rundt i helt forskellige kulisser fra album til album, og alligevel virker det helt naturligt. I albummet mellem de to nyindkøbte, "Sterbenswörrtchen" (en dansk titel kunne have været "Smalltalk på dødssengekanten"), hopper Canardo rundt mellem forskellige fortider for at finde en arv, der består af Nazi-guld! Nr. 12 indeholder falske spor som en bedre giallo-film fra 70'erne, og slutningen beholdes ikke, når Hollywood udsender deres filmatisering.

Jeg ville ønske, et dansk forlag ville tage serien op igen, men indtil dét sker, fortsætter jeg "det lange ridt" frem mod en komplet samling på tysk (komplet fra nr. 6, forstås).

Gitte Hænning i pornobix i danskerudgave af "Gerningsstedet"

Jeg optog for et par aftener siden en episode af den tyske kriminal-tv-serie "Tatort", eller "Gerningsstedet", som den hed, da den kørte på Danmarks Radio i 70'erne; "Kressin stoppt den Nordexpress" (episode nr. 7).

Jeg har ikke set serien siden den stoppede på dansk tv i start-80'erne, men er begyndt så småt at se den igen. Og jeg følger sågar med i "Der Alte" ("Den gamle" på DR), der nu genudsendes på en af ZDF's (eller "Tyskland 2", som vi sagde i gamle dage) søsterkanaler. "Tatort" startede i 1970 og produceres stadig af forskellige TV-stationer i Tyskland. Man passerede for nyligt episode nr. 1000! De nye episoder er fine nok, men der er sgu noget fedt ved de gamle fra 70'erne og 80'erne, som de nye ikke ikke kan.



Nå, men aftenens episode begynder i et fængsel i Sverige, hvor nogle tyske slyngler skal transporteres til banegården for, i følgeskab med tyske betjente, at sendes med toget hjem til Vesttyskland. Så skifter scenen til Danmark, og på klingende danske får vi nu en scene med Gitte Hænning, der laver reklame for madlavning (dengang blev den slags unoder ikke vist på fjernsyn, så det var foran et indbudt publikum). Hun har truffet en tysk filejs, som både er ansat i det vesttyske kriminalpoliti og er en rigtig kvindebedårer, med andre ord, episodens hovedperson. Senere er de en tur i en pornobutik (en rigtig butik, måske der er nogen af jer, der kan genkende den???). I pornobiksen møder vi Yvonne Ingdal, som jeg ikke kender, men som IMDb fortæller, har været med i adskillige danske film og tv-stykker. Hun spiller en porno-smuglerske (dengang smuglede man porno fra Danmark til Vesttyskland!!!). Og lidt senere møder vi sågar Lotte Tarp. Der er flere danskere med, men dem genkendte jeg ikke. Nå ja, og hovedrollen spilles iø af Sieghardt Rupp, som spillede med i A FISTFUL OF DOLLARS.

Det meste af episoden foregår i et tog, og den er ganske glimrende. Min TV-optagelse har tyske undertekster, men den kan også ses i sin helhed på YouTube (dog uden undertekster).

Jeg har uploadet scenen fra pornobutikken (rippet fra YouTube-udgaven, derfor ingen u/t).

Monday, 10 July 2017

Feriemand angriber Faraos Cigarer

Min sidste dag på arbejdet før sommerferien var onsdagen før sidste onsdag. Og jeg tænkte, det nok var sidste chance for at score nr. 1 af det nye danske tegneserieblad "Fiesta magasinet", før det helt er udsolgt, så jeg tog ind til Faraos Cigarer og kom hjem med Fiesta nr. 1 ... og to tunge poser med alt muligt andet ragelse! Hahaha.

De havde den ene gode ting på tilbud efter den anden, som jeg bare MÅTTE have med hjem. Nogle af dem vældig billige. Der var alt for meget billigt derinde. 

Det sidste album er dog en Inspektør Canardo-intégrale fra Tyskland, som jeg modtog i forleden. Åhh, jeg elsker den deprimerede og fordrukne politiand.