Saturday, 18 February 2017

Jack J's 70'ere: Da Dracula mødte McCloud


Den amerikanske tv-serie McCloud begyndte på dansk TV i 1971. Jeg husker stadig at sidde og se første afsnit med min far. Jeg elskede cowboyfilm og var begejstret! Her er en programomtale fra avisen om den dengang kommende lørdags episode, hvor McCloud møder selveste Dracula! Det var hen mod seriens slutning, og måske fordi man var ved at løbe tør for idéer, kastede man sig over et plot, der gik ud over series ellers faste rammer, som var godt ankret i realismen. Nå ja, så meget som det nu kan blive, når hovedpersonen rider rundt på hest og knalder sin seksløber af til højre og venstre som en bedre Hopalong Cassidy i midten af New York. Episoden blev vist den 16. juli 1977 kl. 22:05 (på Danmarks Radio naturligvis) og det var endda selveste John Carradine, der spillede vampyrgreven. Jeg fulgte religiøst McCloud-serien op gennem 70'erne, men jeg kan ved den sødeste grød ikke huske, om jeg har set denne episode.

Tak til Henrik Larsen, som fandt den gamle programomtale (og trykte den i Obs Nyt nr. 1), da han lavede sit indeks over 70'er- og 80'er-tv.

Tuesday, 7 February 2017

"Kan De lide bogen, og det håber jeg, De kan, så køb en til, til Deres søster - hun kommer måske aldrig nogen steder!" *

Jeg skulle hele vejen til Kbh i dag for at hente en stak papirer og så hjem igen! Jeg havde taget Henrik Larsens fine bog-fanzine "Bibliotek Obskuriøst" med og de mange omtaler af gamle bøger inspirerede mig til at smutte inden om en Sudan-genbrugsbutik på vejen hjem. Det blev til 16 "Set og sket"-årgangsbøger (1967-83 minus 82, alle i nærmest ny stand, ser man bort fra pletter fra dårligt papir/dårlig lim, og lidt indtørret lim i de første par årgange). Jeg er begyndt at støve den slags op for at få et indtryk af den tid fortalt af samtidens iagttagere. Endvidere blev det til tre bøger af Donald E. Westlake (aka Richard Stark). Den ene havde et forord af Frits Remar, som jeg husker ofte at have set nævnt som oversætter på knaldromaner i krimigenren. Forleden fortalte min kæreste, at Frits Remar også var forfatter, så da jeg fem minutter efter at have fundet de tre Westlake-bøger også faldt over en af Remars bøger ("Dame alene i verden"), røg den osse ned i posen. Der er et foto på flappen af Frits med sideburns og smøg. Jo, han lignede en kriminalforfatter! Der nævnes, at han havde skrevet 32 bøger, deriblandt "Det parallelle lig". Nå, men det her sku' så'n set ikke handle om alt det her, men om en tidlig dansk pioner inden for jazz-fandom!


For en hel del år siden optog jeg ved en tilfældighed et tv-program om det legendariske tysk-amerikanske jazzpladeselskab Blue Note Records. En af de medvirkende, en tysker, snakker stolpe op og stolpe ned om jazz-folk, eksperter, som kom fra andre lande end USA og som skrev om musikken. Jeg hæftede mig ved navnet på dén ene dansker, han nævnte, Timme Rosenkrantz. Jeg anede ikke, hvem han var. Det gør jeg sådan set stadigvæk ikke, men i dag faldt jeg over en bog, som denne Timme Rosenkrantz skrev i 1964; hans memoirer såmænd; "Dus med jazzen - mine jazzmemorier". Jeg bladrede lidt i den og så, at der var trykt en masse fine fotos (taget af TR selv) af jazz-folk fra gamle dage. Så den røg i stakken af bøger, der skulle med hjem. Og til en femmer gik det lige. Og det er jeg sgu glad for. Timme beskriver, hvordan det var at komme til New York i 1934 og møde jazz-musikere og fans. Folk (hvide) bliver ved med at forsøge at holde ham fra at tage til Harlem, da de er overbevist om, at han vil blive myrdet med det samme, han stiger af subway'en. Jeg er nået dertil, hvor Timme uforfærdet bare tager til Harlem og synes, det er det fedeste nogensinde. Jeg checkede iø to danske online-antikvariat-net, og den eneste butik, der har et ex (uden autograf) skal have 150 kr. for det. Mit ex er i rigtig god stand, så jeg har sparet 145 kr. Yay! Spiffy!!



* Overskriften: Timme Rosenkrantz afsluttende bemærkning fra bogens forord.

Saturday, 4 February 2017

"Rosens broderskab" (USA/NZ 1989)

Originaltitel: Brotherhood of the Rose (2 x ca. 90 minutter)


Jeg købte "Rosens broderskab" for en del år siden (EDIT: jeg ser nu, at det er hele SEKS år siden! Læs mit oprindelige indlæg her), og den har fået lov at stå på hylden lige siden. Ja, dvs. lige indtil i dag, hvor jeg skulle se et eller andet her til formiddag, og en let hovedpine gjorde, at jeg besluttede at vælge noget, der ikke skulle være gustent gys eller alt for indviklet, og valget faldt altså på "Rosens broderskab".

Den todelte tv-film bør velsagtens klassificeres under genremærkatet "spion-thriller", en genre jeg ellers ikke har vist nogen synderlig opmærksomhed i mange år. Mini-serien løber cirka 3 timer og var ganske underholdende. Peter Strauss og David Morse er glimrende tv-skuespillere, og Robert Mitchum er jo Robert Mitchum. Serien er ikke på højde med 80'ernes spion-thrillere fra britisk tv, dertil er den simpelthen for amerikansk; Detaljer skæres ud i pap, hovedpersonen (Strauss) er så super-uovervindelig-fantastisk som spion, at det nærmer sig samlebåndstegneserier, og den obligatorisk, klichéfyldte romance slipper vi heller ikke for. Der var engang en, der brugte udtrykket "a burger to a meal" og sådan vil jeg nok beskrive "Rosens broderskab", den underholder, men forvent ikke stor tv-spionserie-kunst".

Instruktør Marvin J. Chomsky siger mig ikke rigtig noget, han har vist mest lavet tv fodder, men en enkelt titel står ud, "The Deliberate Stranger" mini-serien om Ted Bundy. Jeg ejer den på en bootleg-dvd, men har endnu ikke fået den set (og siden jeg købte dvd'en er den iø kommet på officiel dvd i USA).

Den danske dvd-box er ude fra On-air Video og har absolut intet ekstramateriale. Jeg købte den i Fakta til nogle få kroner, men den er sikkert helt udgået nu. Hvorfor man har delt de to episoder på to dvd'er, må guderne vide. Alle tre omslag, box + dvd 1 & 2, er fuldstændig ens.

Saturday, 21 January 2017

Første OBSKURIØSE udgivelse i 2017


Den første obskuriøse udgivelse fra Danmarks pt. flittigste fanzineredaktør, Henrik Larsen, er netop dumpet ind ad brevsprækken; Obskuriøst Nyhedsbrev nr. 11! Godt nok kun på to sider, men det er to sider mere end der kommer fra alle de andre fanzines, som nu ligger i graven, og når man tænker på det sande bombardement af udgivelser, Henrik kom med sidste år - han sprøjtede dem jo praktisk talt ud som skidt fra en kanin - så kan man ikke gøre andet end sende en venlig tanke til redaktionslokalerne i Jyderup.

I 2016 udsendt Henrik ikke mindre end tre numre af Obskuriøst og jeg har ikke styr på, hvor mange numre af Obs Nyt, der kom. Endvidere kom første nummer af det nye søsterblad, Bibliotek Obskuriøst så sent i slutningen af december 2015, at det nææsten kan regnes for en 2016-udgivelse.

Og samtidig sidder undertegnede stadig og fedter med de indledende skriblerier til det længe ventede næste nummer af Stay Sick! Det går skam fremad, men hvor Obskuriøst nu kører ude i den hurtige bane, så synes SS! som værende trukket ud i nødsporet med indtil flere punkterede dæk og en tank, der næsten er tom og med sukker i. Men det gååår fremad! Nu er det også "kun" 14 år siden sidste rigtige nummer udkom.

Obskuriøst kan bestilles via Henriks blog lige her.


Saturday, 14 January 2017

"Inspektør Canardo" nr. 1 - anmeldelse, Rune T. Kidde ("Komix" nr. 0, 1983)

Så fik jeg læst de første seks album i serien om Inspektør Canardo. Jeg huskede på, at Interpresses kortlivede blad om tegneserier, "Komix", som havde Rune T. Kidde i redaktørstolen, udkom cirka samtidig med, at Canardo udkom i Danmark og derfor muligvis havde anmeldt serien. Og det havde de, i alt fald det første album, og det var Rune Kidde selv, der førte anmelderpennen.


Thursday, 12 January 2017

Tegneseriebutikken "komikken"

Jeg googlede en tegneserie forleden og faldt over denne online-tegneseriebutik i København, Komikken, som jeg aldrig har hørt om før. De havde masser af brugte danske albums, som jeg har ledt efter i årevis, og deres priser var til at betale for den jævne mand. De sælger stort set kun brugte, danske ting. Og tilmed fik jeg 30% i rabat (fordi det var jul). Jeg modtog min pakke i dag og kan kun anbefale denne for mig nye oase. De har også en rigtig fysisk butik, men der er kun åbent meget få timer om ugen (de to ejere har andre jobs ved siden af). Hvis nogen af dem læser med her, så stor kudos for god og hurtig service. Jeg fik bl.a. nogle albums, som jeg har ønske mig lige siden, de udkom i 80'erne (men som lommepengene ikke rakte til dengang). Jeg bor ikke i Kbh og ved ikke, hvor kendt butikken er blandt københavnske samlere, men de fortjener i alt fald at blive "opdaget". Jeg linker også til et gammel interview med folkene bag butikken.

Komikken på facebook. Komikkens hjemmeside. Berti Stravonskys interview med folkene bag Komikken fra 2009.


Tuesday, 27 December 2016

Mere Inspektør Canardo

Jeg skrev om tegneserien Inspektør Canardo for nyligt, da jeg netop havde opdaget serien. På dansk er der desværre kun kommet de først 5 album, hvorimod der findes over 20 numre i Frankrig. Heldigvis er hele serien også udsendt på tysk, og nu har jeg netop bestilt det sjette album, dvs. det første som ikke er kommet på dansk. Yay! Nå ja, jeg kunne selvfølgelig have bestilt de franske album, hvis ellers jeg havde fulgt min mors råd om at lære fransk, så jeg kunne læse alle disse album på originalsproget ... men det gjorde jeg så ikke. Så nu skal de altså læses på fjernsyns-tysk.
Bestilt via Amazon Tyskland.

Wednesday, 7 December 2016

MANIAC (USA/Frankrig 2012) Instruktør: Franck Khalfoun

Saa fik jeg endelig set Remaken af MANIAC med Frodo. Bag Filmens Drejebog star de to Franskmænd Alexandre Aja og Grégory Levasseur, der ogsaa laved bl.a. SWITCHBLADE ROMANCE og THE HILLS HAVE EYES-Remaken sammen. Jeg havde godt hørt, at den skulle være ret god, og dét er jeg helt enig i. Ikke saa gusten som Originalen, men absolut glimrende og kan sagtens genses. Naar jeg synes, den er saa god, som den er, er det ikke mindst, fordi den er helt sin egen.Her er bestemt ikke tale om en frame-by-frame Remake. Iø fedt, at der i Starten ligefrem nævnes, at den bygger på William Lustigs Film. Set paa DVD fra AWE købt brugt til Snotpris i det hedengangne Blockbuster.

PS: En enkelt Ting ved den nye Film, der klart er bedre end ved den gamle, er den danske Titel; Heldigvis ... HELDIGVIS ... har man undladt at kalde Filmen "Dukkemageren", som den hed på dansk Lejevideo, haha.

Thursday, 1 December 2016

Karry i postkassen


Okay, overskriften er en elendig legen med ord, jeg beklager (men klokken er sateme 3:59 og jeg skal op igen inden alt for længe). Forleden nævnte jeg Max Allan Collins' knaldromaner med lejemorderen Quarry ovre på den engelske afdeling af min Lejemorder. Jeg var træt af ikke at have alle bøgerne, så jeg bestilte hele baduljen fra Bookdepository i England. Hele stakken på nær to ankom i forgårs. Så fedt! Jeg modtog den første et par dage tidligere, og jeg venter stadig på den sidste. Jeg er fattig som en skide kirkerotte og havde på ingen måde råd til de 400+ kroner, som stakken af bøger kostede, men hva' fa'en, hvis ikke man skulle overtrække sin konto, hvad fanden ska' man så med den! Jeg planlægger en artikel om serien, når jeg er gennem dem alle. Men det kommer velsagtens ikke som nogen overraskelse, at jeg synes, Max Allan Collins' serie er kanon - ellers havde jeg sgu nok heller ikke købt dem alle sammen. Man er vel for fanden ikke masochist. 

Friday, 18 November 2016

W (Filippinerne 1983)

Jeg har netop genset W, som jeg sidst så for 8 år siden (min anmeldelse dengang var et af mine første indlæg her på bloggen, dvs. den engelske udgave af En Lejemorder ser tilbage).

Jeg antager, at den ærede læser har hørt om de italienske MAD MAX 2-kloner? Der kom i 80'erne omkring 20 italienske MM2-kloner dvs. post-apokalyptiske film, der alle handler om tiden efter 3 Verdenskrig. Men der blev også lavet post-apokalyptiske Mad Max-ripoffs in andre lande, blandet på ... Filippinerne!!! Og W (som også findes på vhs som "W is War") er en af dem! Og hvis ikke det var fordi der også findes så mange andre gode film i denne verden, så ville W nok være min favoritfilm. Den er så fed og underlig og ABSURD, at det tager kegler.

Kort fortalt handler den om en betjent i politiet, der sammen med sin partner skal slås mod 20 motorcykelkørende post-apokalyptiske krigere af den slags, som vi sidste gang så i starten af MAD MAX 2. Betjenten skyder den ene af dem, og så bliver han sgu sendt hjem, mens politiet undersøger, om det nu også var i orden, at han skød en af de 20 motorcykelkørende post-apokalyptiske krigere (!!!). Så skal betjenten giftes, og naturligvis besøger de resterende motorcykelkørende post-apokalyptiske krigere ham på bryllupsnatten, kidnapper ham og konen, slæber ham med på en strand, hvor de under bægerklang og dejlig musik skærer dilleren af ham! Det er han jo efterfølgende ikke specielt glad for (det er hans kone heller ikke, i en lang brusebadssekvens ser man, hvordan hun lider af et begær, som nu er Utilfredsstillet ... indtil hun beder en af den pikløse ægtemands kolleger hjælpe hende af med dette umenneskelige, utilfredsstillede begær).

Ikke overraskende er vores nu kønsløse hovedperson rimelig frustreret, så han smider konen på porten og tager på hævntogt mod de motorcykelkørende post-apokalyptiske krigere. Men lige som i sengen duer han sgu heller ikke ret godt til hævntogter og bliver hurtigt slået ned og taget til fange. Der må en skaldet motorcykelkørende post-apokalyptisk krigere-kvinde, som vil ud af banden, til, før han kan slippe fri, bygge sig en Mad Max-bil og endnu en gang tage på hævntogt. Denne gang går det lidt bedre.

W er som sagt helt og aldeles fantastisk. Og fuldstændig obskur. Hvor tit er det lige, at hovedpersonerne i actionfilm bliver kastreret? Eller det simple faktum, at denne post-apokalyptiske film ***FOREGÅR I NUTIDEN!!!*** (nå ja, dvs. den nutid, som filmen blev lavet i, som allerede nu er fjern fortid, nemlig 1978). Der har ikke været nogen 3 Verdenskrig, verden er den samme, alt er normalt ... bortset fra at skurkene kører rundt og ligner krigere, der netop er steget ud af MAD MAX 2!!! Hahaha.

Filmen er instrueret af Willie Milan, der også lavede en sequel, MAD WARRIOR, og hovedrollen spilles af Anthony Alonzo. De var begge to totalt kendte i den filippinske B-filmsindustri. Anthony var i øvrigt a flaming homosexual (han går gennem hele filmen rundt med skjorten knappet op ned til navlen, selv når han er i politiuniform) og døde senere af AIDS. I filmens romantiske scener kan det lige blive til et par tantekys til sin kone. Og så havde Alonzo et så gennemført udtryksløst ansigt, at han kunne have lært Steven Seagal et par ting eller to i udtryksløshed. Trust me, han fortrækker ikke en muskel nogetsteds i filmen, selv ikke da han skriger ud i smerte over den afskårne gynter.

Sjovt nok er Vic Diaz ikke med, han var ellers med i 99,999% af alle filippinske B-film, men det var måske hans ene årlige fridag den dag.

Særdeles anbefalelsesværdig. Desværre aldrig udsendt på dvd. Jeg har netop solgt min Japanske vhs, så billedet her er af den dvd-r-kopi jeg lavede (jeg sælger ud af arvesølvet for tiden). Den ligger på YT og kan grangiveligvis også fås fra bootleggere.