Sunday, 25 June 2017

BREAKING NEWS: en tegneseriesamler der IKKE vrænger på næsen af kasserede bibliotekseksemplarer! Vi følger denne utrolige historie som den udvikler sig time for time. Bliv på denne kanal.


Altid Rasmus Modsat
I en tid, hvor danske tegneseriefans fråder om  munden over mega-flotte, ultra-dyre intégrale-udgivelser med adskillige  album i hver bog, er jeg for nyligt gået i den stik modsatte retning.  Som den røvfattige starut, jeg snart har været i mange år, er jeg  begyndt at elske smadrede kasserede bibliotekseksemplarer af gamle  albums.

Og hvor tegneserie-websiderne flyder over med anmeldelser af de,  well, flotte, nye dyre udgivelser (med tryk på DYRE, så dyre at der  næppe er nogen børn, teenagere, studerende eller arbejdsløse, der har  råd til dem - vi taler tre, fire og fem hundrede kroner per album), så  har jeg på det seneste kastet mig over at anmelde de gamle smadrede  albums. 

Tro mig, kære læser, der er guld at hente, når man graver sig  ned i det dyng, som stablerne af kasserede udlånsudgaver er.
Jeg har  netop læst de to først numre i Lars Jakobsens serie om Mortensen; en  dansker, der rejser i tid (men ikke rum) og forsøger at holde styr på  tingene. 


Det første album er i øvrigt svært at støve op i  originaludgaven, så jeg værdsætter bestemt min slidte biblioteksudgave  (ligesom jeg værdsætter det faktum, at jeg gav 5 kroner for den).  Hvornår anmeldelserne ser dagens lys, må tiden vise.

Wednesday, 14 June 2017

Under 10 centimeter støv finder man ...

I 2006 fandt de tossede amerikanere på at lave horrorfilmfestivalen "8 Films to die for" aka After Dark-festivalen og den kører stadig med et par års mellemrum. Efterfølgende er filmene så udkommet i boxsæt (i alt fald de første fire festivalers film, jeg er usikker på, om man stadig udgir dem i boxe). Jeg har haft den første box stående på hylden siden ... 2008-9-stykker eller noget i dén stil, så nu er det på tide at tage hul på den. Hah! Jeg har netop set den første, THE GRAVEDANCERS, som var en glimrende haunted house-film.


Jeg har jo for længst opgivet at have noget, der ligner overblik over, hvad jeg har købt af film og opdagede netop, at jeg også har købt filmen på dansk dvd. Jeg er dog ikke i tvivl om, at den danske udgave velsagtens er barebone, hvorimod den amk dvd flyder over med extras. THE ABANDONED har jeg tidligere set og husker den som værende ganske glimrende. Den er del af de 8 film, men er ikke med i boxen (og skal ikke forvexles med en anden, nyere film af samme titel).






Friday, 9 June 2017

Cool TV med fire årtier imellem


I Danmark viste Danmarks Radio en masse amerikanske kriminal-TV-serier (eller "politiserier" om man vil). Serier, som jeg i dag synes, er rigtig cool. Det siger sig selv, at der blev lavet en masse TV i USA, som vi aldrig fik herhjemme, og lige så trist, som man kan sige, det er, at vi ikke fik dem, lige så fedt er det, at vi ikke fik dem, eftersom man nu mange år senere kan opleve dem for første gang, nemlig på DVD. Hvor fedt at kunne opdage cool amerikansk 70'er-TV - her 40 år senere. Jeg har netop taget hul på "The Rockforld Files" sæson 1. Serien har godt nok kørt på DR, men først mange år efter 1970'erne for længst var ovre. Jeg husker dog alligevel serien fra 70'erne, i alt fald af omtale; Op gennem 70'erne havde vi en feriedreng fra Sydslesvig komme på ferie hver sommer. Han hed Ingmar og jeg husker en sommer, hvor han snakkede om, hvad en sej fyr, der hed Rockford, lavede i en TV-serie, der kørte på tysk TV. Og nu, 40 år senere, får jeg endelig set den serie, som Ingmar talte så begejstret om for så længe siden.

Jeg har indtil videre set de første to episoder (den første er en dobbeltepisode, som også findes som sammenklippet film), og den ligner helt perfekt noget, som jeg kunne have set i 1974! Da jeg sad og så første episode, slog det mig i øvrigt, at der var noget, der manglede. Noget, der var forkert. Det tog lidt at hitte ud af, hvad det var, men da først jeg opdagede det, var det helt naturligt: nemlig farverne!! Dengang i 70'erne så vi alting i sort-hvid. Ikke fordi det ikke blev lavet i farve, men fordi vi kun havde et sort-hvid-fjernsynsapparat i min familie dengang. Jeg tror først, vi fik farve-TV omkring 1980. Da det gik op for mig, at det var farverne, der var "problemet", slog jeg mit nymodens fjernsynsapparat over på sort-hvis og ... boom! ... følelsen af 1970'ernes TV var tilbage med det samme. Nu har jeg naturligvis tænkt mig at se HELE serien i sort-hvid!!!

Og så lige et spring i fjernsyns-tid frem til ... nu! Jeg har netop modtaget den nye sæson af "X-Files" (aka "Strenge fortroligt", som den hed på TV 2) på UK DVD, og jeg gælder mig bestemt til at se den. Hvordan vil den mon være? God? Cool? En stor skuffelse? Who knows. Og nu er der en ny sæson af "Twin Peaks" i gang!!! Jeg boede i London i 80'erne og så første sæson længe før, den kom til Danmark. Jeg optog alle 7 episoder + piloten på VHS og har dem stadig alle sammen et eller andet sted, og glæder mig bestemt til at se den nye sæson. Anyway, that's it for now.

Wednesday, 7 June 2017

Gensyn med ABEL FERRARAs mesterværk for 117'ende gang


Mens jeg venter på, at min nye udgave af MS .45 skal ankomme, fik jeg lige genset Ferraras BAD LIEUTENANT (som gik i de danske biografer som "Fy, fy, slemme strømer"). Jeg har jo set den nogle gange før, men altid på gamle danske lejevideo, da videoen indeholder den rigtige version med originalsoundtracket (som Abel Ferrara måtte pille af igen efter premieren og de første videoudgaver pga. sagsanlæg), men jeg stod og kiggede på min steelbox og tænkte "hva' fa'en, den SKAL jo da for fanden ses på ét eller andet tidspunkt"" - og i dag kunne være en lige så god dag som nogen anden".

Filmen er naturligvis et mesterværk og at diskuttere hvilken, der er bedst, BAD LIEUTENANT eller MS .45, er omsonst. Jeg ville ønske, at Ferrara stadig lavede film og at Zoé Lund stadig var i live.
Jeg syntes iø, at dvd'ens billede så noget poleret ud. Lejevideoen ligner til gengæld rigtig filmstrimmel. Videoen er iø også i open matte, så selvom den er i fullscreen, mangler der ikke noget. Nå, men den afsluttende konstatering må desværre nødvendigvis blive, at soundtracket på originaludgaven bare ER bedre. Jinglejangle-guitarspil over rulleteksterne til slut i dvd-udgaven er en sørgelig erstatning for dræber-rapmusikken fra originalen.

Nu downloader jeg ikke selv, men hvis man er interesseret i originalen, er jeg overbevist om, at der findes fan-komposits med originalmusikken lagt på dvd- eller bluray-versioner (jeg mener at huske, at den også er ude på LD).

Thursday, 25 May 2017

Stjernekrigen Star Wars - en bif-tur for 40 år siden

"Stjernekrigen" (eller Stars Wars, som mennesket i det 21. århundrede kalder den) fik premiere i USA i dag for 40 år siden. Yours truly så den selv ved den danske premiere (omend ikke på premieredagen), og da jeg var bidt af en gal sci-fi-fan, klippede jeg naturligvis reklamerne ud fra avisen. Her også lige min og de gamles billetter. Min fætter John og vores feriedreng Ingmar var også med, men de ville beholde deres.




Lidt mere gammelt skrammel. I 1976 viste Danmarks Radio "Månebase Alpha" (aka Space: 1999) og det var her, mit liv som science fiction-fan begyndte (det er for længst forbi, lol). Serien blev hyperpopulær i Danmark, og man kunne købe Månebase Alpha-tyggegummi, hvor der i pakkerne var indlagt samlebilleder; dvs. på den ene side var en scene fra tv-serien, og på den andet var den del af et puslespil. Jeg fik desværre aldrig samlet hele serien, men har stadig alle dem, jeg købte. Inklusive indpakningspapiret - man er vel samler.

Brett Sinclair, James Bond, Helgenen, Roger Moore - RIP

Roger Moore er død. Han var gammel og vist nok også syg. Så trist. Men han var også en af min første helte. Jeg er i gang med en lille artikel om tv i 70'erne, og den begynder tilfældigvis sådan her (og se endelig bort fra den gamle skrivestil med dobbelt-A og stort begyndelsesbogstav i navneord, det er blot et spøjst forsøg).


Den første TV-Serie, jeg overhovedet kan huske at have set, er De uheldige helte (The Persuaders, UK 1971-72). Første Afsnit blev sendt på dansk TV 16. juli 1971. Det var en fredag. Jeg var 6 - næsten 7 - Aar gammel og skulle senere på Aaret starte i første Klasse. Den fredag var jeg sikkert allerede gået i Seng, men er så vaagnet igen og er gaaet ind i Stuen, hvor min Far sad sammen med min Fætter Johns far. Jeg husker tydeligt at komme ind og opdage, at de sad og saa Fjernsyn. Fjernsynet var naturligvis i sort-hvid, som alle Fjernsynsapparater var dengang, og velsagtens 24 Tommer eller deromkring. Min far sagde: "Naa, skal du se med?" Programmet, der netop var ved at begynde, var første Afsnit af den engelske TV-Serie De uheldige helte. Det var første Gang, Serien skulle vises på dansk TV. Faktisk gjorde Danmarks Radio det utrolige, at de viste Serien næsten samtid med, at den var blevet vist hjemme i England. Vi saa hele Afsnittet, og jeg var fuldstændig solgt. Det hele tiltalte mig; De to Mænd, der var rigtig gode Venner, Slagsmaalene, som de var med i (og som de vandt), de hurtige Sportsvogne, de kørte i, og ja, hele Følelsen, som Afsnittet gav, af Fart, Spænding og Eventyr. Jeg var Fan med det samme og fra det Øjeblik af, vidste jeg, at jeg skulle vokse op og blive som Danny Wilde (god til at slås, have en rigtig god bedste Ven, og eje en hurtig Sportsvogn).

"Dame alene i verden" (1980)

Et oversætternavn, jeg ofte er stødt på i forbindelse med billige knaldromaner, er Frits Remar, men jeg anede ikke, at han også selv var forfatter, så da jeg for nyligt faldt over "Dame alene i verden" i en genbrug, blev den hevet med hjem. Til 5 kr. var det til at leve med, hvis den skulle vise sig at være noget lort. Remars oversættelser er ved den sødeste grød ikke altid lige gode, så det var faktisk mest for at se, hvordan hans egne ting var, at jeg købte bogen. 

På den ene omslagsflap står, at han også skrev "Det parallelle lig", og den fandt man jo god nok til at filmatisere i 1982 (produceret af vor ven Just Betzer, der senere lavede film med Bobby A. Suarez på Filippinerne i mid-80'erne. Suarez kontaktede mig for en del år siden pga. mine skriverier om filippinske film, men jeg nåede desværre aldrig at spørge ind til den danske forbindelse, før han gik bort).

"Dame alene i verden" handler om en kvindelig krimiforfatter, der bliver kidnappet af samvittighedsløse københavnske kriminelle til at få fingre i en boks, der uheldigvis befinder sig i en bank. Her er duller med københavnsk dialekt lige fra gaden og store brød, der renser tænder med springknive (eller var det negle?), og et plot så indviklet, at enhver 12-årig læser kan følge med. Frits Remar er ved gud ingen James Ellroy som skribent, men hans brug af samtidens talesprog er både hyggelig og morsom. Krimien er stort set en hyggebog. Lidt spænding er her, men neglebidende er den ikke. 


Bogen er udsendt i Lademann fine serie i lille format i hardcover og med dødningehoveder på omslagets inderside både for og bag. Først i bogen nævnes, at historien tidligere har været udsendt i "strækt forkortet" (ja, det står der sgu - strækt) udgave i bladet "Hjemmet" under titlen "Boks med døden". Man forstår, hvorfor der blev skiftet titel.

Friday, 19 May 2017

Teenage Riot

 Jeg mener, det var Frank Brahe, der i et nummer af Mondo Franko engang skrev noget á la: "teenagere, dem vil vi jo helst slå ihjel".
I toget på vej hjem fra arbejde i dag. Jeg står på på Hovedbanegården. I kupéen sætter jeg mig ved bordet til venstre. Ved bordet til højre sidder fire teenagepiger på 15-16 år. De taler om, hvor vilde STAR WARS-filmene er, og hvor meget de gerne ville læse bøgerne - hvis der altså var bøger. De taler - som teenagepiger i flok har for vane - meget højt. Men det er okay, det er ikke en stillekupé og teens will be teens. Jeg hiver min kriminalroman frem og begynder at læse. Så på Valby station stiger en yngre mand ind. Han er vel i 30'erne. Han sætter sig også ved mit bord. Han finder også en bog frem. Jeg er målløs. To mænd med rigtige bøger i ét tog. Bøger af dødt træ. Ikke Kindle eller lignende. Nå, det varer dog ikke længe, før jeg bemærker, at han kigger op. Mod højre. På pigerne. Jeg fornemmer en uvilje hos manden mod pigernes lydniveau. Han vender tilbage til bogen, men det varer ikke længe, så kigger han op igen. Sukker dybt. Læser lidt igen. Kigger på pigerne igen. Stirrer på pigerne - ja, stirrer. Men hvis man tror, man kan *hinte* noget over for teenagepiger i samtale med hinanden ved hjælp af sukken, stirren eller sågar himlen med øjnene, så vil jeg nok mene, at det er tegn på, man tilhører et pod-people-folk fra det ydre rum - eller ikke er særlig begavet. Haha. Det kan man naturligvis ikke. Pigerne opfanger ikke hans kiggen, sukken eller stirren på noget tidspunkt - overhovedet. Under turen stønner han igen og igen som en forurettet kontordame af den gamle skole. Så i Ringsted gør de indtryk af at skulle af, og jeg fornemmer en lettelse hos manden. Men ak, kun de to skal af. De to sidste kører med hele vejen til Sorø, hvor han også skal af. Gennem vinduet ser jeg, hvordan han skuler vredt efter dem på perronen. Hahaha. Tag en tudekiks. Hvis man ikke gider højrøstede pigebørn (som min salige moder ville kalde dem) i et tog, så må man flytte til et andet sæde eller sætte sig i stillekupéen. Personligt åd jeg mine pomfritter og læste min Frits Remar-kriminalroman med stort velbehag under den spøjse situation. Yay togture! 

Wednesday, 3 May 2017

BLOOD CREEK (USA/Rumænien, 2008)

Jeg fandt BLOOD CREEK in en rodekasse i salige Blockbuster for snart længe siden. Jeg husker, at jeg kiggede på coveret og tænkte: "Sikke noget lort!" Jeg var 100% sikker på, det var noget lort. Nej, faktisk var jeg 250% sikker på, det var noget lort. Hvad kunne det være andet med sådan et lortecover.

Well, her til aften skulle jeg lige se noget, før jeg smutter i seng og havde svært ved at finde noget - på trods af 100-vis af usete film på hylderne - og fandt så BLOOD CREEK, og da den alligevel kun løber 87 min, var det den, jeg endte med at smide på. Og det gik, som det ofte går; filmen viste sig sgu at være ganske glimrende! En hurtig google-søgning fortæller, at den fik ret dårlig kritik, da den kom ud, men jeg var sgu fint underholdt. 

Næsten hele filmen foregår på en enkelt nat, og stemningen er temmelig klaus, og der er gamle nazister med og splatterblod, og det' jo altid godt. Kan sagtens ses igen. Instruktøren er Joel Schumacher, som lavede kulthorrorfilmen THE LOST BOYS.
Den danske dvd har INTET ekstramateriale ud over nogle urelaterede trailers.

Monday, 1 May 2017

En sag for inspektør Canardo nr. 13

Så fik jeg læst En sag for inspektør Canardo nr. 13, "Le buveur en col blanc"/"Ein Reicher Schlucker" i tysk oversættelse, og Sokal fortsætter i fin stil.

Canardo tager sammen med en vinsmager, hvis broder, også vinsmager, netop er afdød, måske myrdet, til det franske vindistrikt, og under dække af at være belgiske tegneserietegnere (!) skal de forsøge at finde frem til en eventuel morder.

Er broderen blevet forgiftet af dårlig vin? Hævngerrige vinbønder? Selvmord ved vindrinkning? Canardo må gennem mangen en vinflaske med gammel vin og ser som altid verden som særdeles deprimerende. Et sted siger han til den overlevende vinsmager-broder; "Du drikker for at huske vinen, jeg drikker den for at glemme" (og efter at have brækket sig i buskene kommenterer vores helt, "Gammel vin smager som gamle sokker").

Jeg håber sgu, at et forlag genoptager serien på dansk en dag.