Sunday 27 September 2015

I skralderen med det lort

Jeg forstår, at det grangiveligt vil komme som en stor overraskelse og skabe frustration blandt mine læsere, men jeg har valgt at slette bogblog-roll'en her på Lejemorderen. Jeg lavede den i sin tid, fordi jeg i et øjebliks forvirring havde en idé om, at bogblogs sikkert var interessante. Og siden har jeg stort set ikke gidet checke de blogs der. Ja, dvs. bortset fra jævnlige besøg hos "Boghylden" (lidt af en Stephen King-fanblog) og "Gyseren", men nu ser jeg, at "Boghylden" er slettet og så kan det jo lissom være det samme. "Gyseren" er den eneste bogblog, jeg ikke vil undvære, men den står jo alligevel også i den alminde blog-roll, så det går nok.

Jeg spurgte iø "Boghyldens" ejerinde om bloggen (den tilhørende facebook-side er stadig oppe) og hun svarer, at domænet er løbet ud, men at hun overvejer at smide alt materialet op på en gratisblog senere.

Jeg forstår i øvrigt ikke det der med at slette blogs. Okay, når et betalt domæne udløber, så okay. Man gider ikke betale for noget, man har mistet interessen for - fair enough. Men når folk sletter gratisblogs, der af Blogger.com osv. alligevel får lov at stå i 1000 år, så ryster jeg på hovedet.

Jeg forstår simpelthen ikke blogforfattere, der bruger i hundredvis af timer på at skabe en god og flot blog, for derefter bare at slette hele lortet. Glemmer disse blogejere det hårde arbejde? Hvordan kan det lige være, at artiklerne og anmeldelserne havde interesse for potentielle læsere, da forfatterne selv var interesserede, men ikke når de selv ikke længere er det? Som Johnnie Cochran fra South Park siger i sin forsvarsstrategi, "The Chewbacca Defence", så giver det på ingen måde mening.


2 comments:

  1. Jeg har ryddet pænt meget op i min sidebar på bloggen for at få siden til at loade hurtigere - og folk, der kigger med via telefonen, ser alligevel ikke den der sidebar.

    Jeg kunne aldrig finde på at slette Skræk og Rædsel; også selv om jeg en dag ikke har mere at sige, men jeg er mere spændt på hvor længe Google gider at holde liv i Blogger.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hmm, at Google skulle finde på at aflive Blogger var slet ikke faldet mig ind. Men det meste lukker jo på et eller andet tidspunkt, så det er da bestemt muligt. :/

      Jeg har slet ikke gjort højde for folk, der læser mine blogs på telefon. Lejemorderen ser grangiveligt ud som skod, LOL.

      Og godt at høre vi ikke behøver frygte en sletning af Skræk og Rædsel. :D

      Delete