Monday, 16 October 2017

THE PYJAMA GIRL CASE (Flavio Mogherini, Italien/Spanien 1978)

Originaltitel: La Ragazza dal Piagana Giallo
aka Ukendt offer / The Girl in the Yellow Pyjamas


Jeg smækkede Flavio Mogherinis glemte spansk/italienske giallo-film UKENDT OFFER på i fredags, hvor det meget passende var blevet fredag den 13'ende.

Filmlab var så flinke at udsende et fint uklippet og letterboxed print på video i 1988 (den er udsendt på dansk video ikke mindre end fire gange, desværre ejer jeg kun den med det vel nok kedeligste cover). Og jeg har netop set den igen, og jeg må indrømme, at jeg er ret begejstret for denne giallo.

Nogle kunne måske foranlediges til at hævde, at den burde have flere splatter-mord og mordere med sorte handsker, men den slags skider vi på her på bloggen, når en film er så organisk, som UKENDT OFFER er. Flere af de engelsksprogede brugere på amerikansk Amazon brød sig da ikke om den, da de fandt den for forvirrende. Nå ja, hvad kan man forvente; Gør plottet mere kompliceret end en Snurre Snup-tegnefilm, og folk klager over, de ikke kan følge med. På britisk amazon er det ikke overraskende lige omvendt, topkarakterer hele vejen rundt. Filmens styrke er netop, at den bevæger sig ud og ind og på ingen måde er firkantet. Den er som spændende jazzmusik fra 1962.

I det danske fanzine ABSURD nr. 5 skrev Kenneth Eriksen da også fuldt forståeligt: "Mogherini leger med seeren og lader mysteriet samt de enkelte personers skæbner udfolde sig i fuld flor! [...] Mogherini har med UKENDT OFFER skabt en intens og tankevækkende giallo, der gik under huden på undertegnede og gjorde stort indtryk."

Det kan undre, at Kenneth ikke har udsendt filmen på det selskab, han oprettede, efter ABSURD gik ind, Another World Entertainment. Jeg har et ekstra Filmlab-bånd, du kan købe, men ellers er den også ude på DVD fra Blue Underground. Ian Jane har skrevet en omtale her.

Thursday, 12 October 2017

Kære amerikanere, vil I ikke godt være søde at komme og hente jeres politiske korrekthed igen?


Tivoli har netop ændret deres Halloween-forlystelse "Det hjemsøgte børnehjem" til "Det hjemsøgte", fordi en krænket voksen mand syntes, det var synd for familier til de børn, der levede kummerlige tilværelser og er døde på børnehjem for mere end 50 år siden. Jeg tænker med vemod på en svensk filmbekendt, der har det med at sige "jag känner mig kränkt". Forskellen er dog, at han gør det for sjov.

Der er adskillige gyserfilm, der foregår på børnehjem og sindssygeanstalter, skal vi så også forbyde dem? Der er også børn, der bliver dræbt i og af biler, fordi føreren drak sig fuld - skal vi så også forbyde film med biler. For slet ikke at tale om radiobiler. Det er trist, at folk, inklusiv børn, dør, men sådan er livet nu engang. Det er et fælt sidespor at begynde at forbyde ord pga. noget, der engang er sket.

Det kan i øvrigt undre, at Ekstra Bladet omtaler dette som en "bommert", og dermed stiller sig på kritikkernes side. Hvorfor køber EB tilsyneladende denne nypuritanske korrekthed?

Det oprindelige krænkede indlæg

Tuesday, 10 October 2017

DEADWOOD - pilotafsnit (Walter Hill, USA 2004)

Jeg har haft de to første sæsoner af westernserien Deadwood liggende på DVD de sidste par år (2 boxset fra UK), og her i nat fik jeg endelig taget hul på serien.

Pilotafsnittet er instrueret af ingen ringere end Walter Hill, og han er sateme tilbage i god form. Desværre er det ikke det samme, man kan sige om hans filmatisering af den franske tegneserie "Bullet to the Head", som var meget light-weight (filmatiseringen altså. Den rigtige tegneserie er derimod ret god).

Deadwood er rå, nøgen, fuld af vold og ubehageligheder. Gaderne stinker af pis, lort, død, ludere, svig, hor, og alt det andet, der sikkert flød i gaderne og de hurtigt sammenflikkede småbyer i det nye land. Der er ikke meget Lucky Luke, Bill & Ben, eller spaghettiwestern over pilotafsnittet. Hvis serien kan holde niveauet, er jeg selvskreven fan!

Saturday, 7 October 2017

BLACK ANGEL Vol. 1 (Takashi Ishii, Japan, 1998)


Jeg genså Takashi Ishiis BLACK ANGEL Vol. 1 her i eftermiddags. Jeg har set den een gang før, nemlig på et overspillet videobånd for, uhh, alt for længe siden. 8-10 år eller deromkring. Denne gang blev det på amk DVD.

Japansk yakuza-revenge-film om en 20-årig pige, der vender tilbage til Tokios underverden efter 15 år i landflygtighed i USA. Hun vil tage hævn på dem, der dræbte hendes familie. Instruktøren er Takashi Ishii, som vi kender fra GONIN 2, som TV2 Zulu har sendt for en del år siden (jeg optog den på video, så jo, det er et stykke tid siden). GONIN 2 er i øvrigt lavet året før BLACK ANGEL, og året før dét lavede han den første GONIN og i 1999 blev det til BLACK ANGEL vol. 2. Joh, Takashi Ishii var produktiv i de år.

BLACK ANGEL er ret underholdende på den der japanske måde, som jeg vil betegne som vild tyggegummi-popkultur-måde, som vi også kender det fra de tre DEAD OR ALIVE-film, som en anden Takashi lavede - omend han hed Miike til efternavn, ikke Ishii (de film er iø ude på DVD i den skandinaviske "Asian Vision"-serie).

Ikke så vild som DEAD OR ALIVE, men absolut underholdende. Hvis der er noget, filmen ikke kan anklages for at have, så er det en "gritty" tone; Filmen er fuld af vold og ubehageligheder, men det bliver aldrig ubehageligt at se på. Det er voldens plasticpop det her. Underholdende til cola og popcorn, men gusten og grum? Nej.

Jeg har også BLACK ANGEL Vol. 2 i samlingen, og den ligger til gengæld i stakken af usete film, så den glæder jeg mig til. DVD'erne indeholder intet ekstramateriale ud over hver fire trailers for andre af selskabets japanske film. Vol. 1 har både det japanske originallydspor med engelske undertekster og et forfærdeligt engelsk dub. Den er vist nok ret svær at opdrive nu.

Sunday, 1 October 2017

DØDENS SØSTRE (USA, 1972/76)


DØDENS SØSTRE på lejevideo fra Gadeby video. Ganske glimrende obskur lille sag om fem kultkvinder her. De dræber en af deres medsøstre, og syv år senere vil faderen tage hævn. Filmet i 1972, men ikke udsendt før i '76. Instrueret af Joseph Mazzuca, som vist kun lavede to spillefilm og en TV-film som instruktør, men producerede en masse. Originaltitlen er SISTERS OF DEATH, og en af hovedrollerne spilles af Claudia Jennings, som spillede med i alt for få film. Hun blev dræbt som 29-årig i en trafikulykke, da hun i '79 faldt i søvn bag rattet. Hun spillede også hovedrollen i en anden film om hævn, GATOR BAIT (der også er ude på dansk lejevideo, men jeg har glemt, hvad den hedder. Hævn i sumpen eller sådan noget). Open matte-præsentation, så der er rig mulighed til at studere mikrofon-stænger.

Saturday, 23 September 2017

midnite movies: "BATMAN MEETS FRANKENSTEIN" aka VOODOO ISLAND (1957)

Jeg snuppede lige den anden film på Midnite Movies-DVD'en, som jeg omtalte engang i nat (se det foregående indlæg), VOODOO ISLAND fra 1957. Instrueret af Reginald LeBorg og med Boris Karloff i hovedrollen.

LeBorg kender jeg ikke rigtig noget til, men ifølge IMDb lavede han en masse film i 40'erne og 50'erne i forskellige genrer. Af horrorfilm lavede han i 1944 THE MUMMY'S GHOST med Lon Chaney Jr. og John Carradine.

Min spøjse aka-titel i overskriften skyldes, at filmen såmænd var Adam Wests debutfilm. Yes my boys, Adam "Batman" West, som spillede superhelten i den fjollede TV-serie fra 60'erne (han gik bort for nyligt).

I Michael Weldons "Psychotronic Encyclopedia of Film" kalder Weldon VOODOO ISLAND for "one of Karloff's worst movies". Jeg tror, Michael må have haft en dårlig dag den dag, for jeg var fint underholdt af eskapaderne på voodooøen. Nej, det er ikke ZOMBIE FLESH EATERS det her, men en lowbudget (meget lowbudget!) lille film, sikkert filmet på en uges tid. Filmen lever på de sprøde dialogscener, zombiemænd (der ikke er rådne, husk på, det er længe før Romeros år nul-film), en fordrukken helt, mølposer med aske og sammenfoldede dødsannoncer, en farlig voodoo-præst, og en kvinde-kæmper-mod-dræber-fangearme-i-en-sø-scene, der ville gøre selv Ed Wood stolt.

Og nå ja, jeg skal heller ikke glemme en meget overraskende scene, hvor et lille barn bliver dræbt af en dræberplante! Børn plejer ellers ikke at blive dræbt i gamle amerikanske film, men her har man sikker fundet det i orden ... der er nemlig tale om en lille indfødt indianerpige!! Jeg må indrømme, at jeg studsede over scenen. Men ud over det har jeg ikke noget at sætte min finger på. Jeg var underholdt, og Boris Karloff var en fin, fin skuespiller.

MGM's DVD præsenterer filmen med et fint, skarpt billede i fullscreen. Jeg er ikke helt sikker på, hvad der er det korrekte billedformat, men der ser ikke ud til at mangle noget af billedet. IMDb angiver formatet til at være 1.75 :1, men jeg har ingen anelse om, hvad fanden det er; Det nævnte format står i alt fald ikke opført på wikis side om billedformater. Oh well.

DVD'en har engelske, franske og spanske undertekster. Eneste ekstrafeature er filmens trailer.


midnite movies: THE FOUR SKULLS OF JONATHAN DRAKE (1959)

Aftenens (læs: nattens) film blev endnu en fin udgivelse i MGM's video/DVD-serie "Midnite Movies"; denne gang THE FOUR SKULLS OF JONATHAN DRAKE fra 1959 på en dobbelt-disk med VOODOO ISLAND (som Michael Weldon kalder Boris Karloffs værste gyserfilm i den første Psychotronic-bog!).

FOUR SKULLS er en fin lille gyser med indskrumpne hoveder, flyvende kranier, en forbandelse, en uhyggelig indianertype og kogte døde, afskårne menneskehoveder i suppegryden.

Spilletid 70 minutter, hvilket var meget passende. Billedet på MGM's DVD var fint sprødt og skarpt sort-hvid i det originale fullscreen-format [EDIT: DVD'en er i open matte]. Engelske undertekster og en trailer, der afslører alt det gode (desværre inklusiv slutningen!).

Instruktøren er Edward L. Cahn, som på IMDb har en instruktør-filmografi, der indeholder ikke mindre end 127 titler!! Specielt fra midt-50'erne og frem til 1959 lavede han genrefilm, der har interesse for fans af psykotroniske film, bl.a.: CREATURE WITH THE ATOM BRAIN, THE SHE-CREATURE, SHAKE RATTLE & ROCK, VOODOO WOMAN, THE DEAD THAT WALK, DRAGSTRIP GIRL, INVASION OF THE SAUCER-MEN, MOTORCYCLE GANG, IT! THE TERROR FROM BEYOND SPACE, CURSE OF THE FACELESS MAN, INVISIBLE INVADERS. En del af disse titler findes i den fine britiske DVD-serie "Arkoff Archive" (som i dag er totalt udgået og svær at opdrive). På ingen måde uhyggelig, men fin lille psykotronisk gyser never the less.

Friday, 22 September 2017

midnite movies: I BURY THE LIVING (1958)

Det tog mig sateme tre og en halv time at komme hjem fra skide Glostrup her til aften pga. forsinkelser. Så da jeg endelig var vel hjemme ... det sidste stykke på 3 km måtte jeg vade på mine platfødder for ikke også at skulle vente yderligere 35 minutter på en skide bus, hva' gi'r du!!! ... blev det til en kølig bierdose bayersk øl og en glemt film fra MGM's fine DVD-serie "Midnite Movies".

Filmen var Albert Bands I BURY THE LIVING fra 1958. I sprød sort-hvid og med en "ung" Richard Boone i hovedrollen (han var allerede dengang omkring et par og fyrre). Boone kender man som velvoksen dansker bedst for hans hovedrollepræstation i western-TV-serien Hec Ramsay, som kørte på Danmarks Radio i 1973. Men det er den slags, man er nødt til at slå op i "bibelen" for ting vist på dansk fjernsyn i 70'erne, Politikens "TV i 70'erne". Ja, en rigtig bog af dødt træ, ikke in-ter-nettet! Moronerne på dansk Wiki brillerer ved totalt at ignorere TV-serien på deres side over Boone.

PLOTTET. Richard Boone får et nyt job som bestyrer af en kirkegård. I den til kirkegården tilstødende kontorbygning sidder et lettere grotesk kort over gravpladserne på væggen, hvor der sættes nåle i; hvide for de mennesker, der har købt et stykke jord på forhånd, men som stadig er i live. Og sorte for dem, der allerede er draget til det hinsides (hinsidan?). Den nye leder kommer til at sætte et par sorte nåle i, hvor han burde have sat hvide, og ... puf! ... så er der et par nye kadavere, der skal hældes i jorden. En tilfældighed? Den nye leder prøver igen og det samme sker igen. Og igen. Og igen.

Hvis det lugter lidt henad plottet i et afsnit af Alfred Hitchcock Presents, The Twilight Zone og andre typiske TV-serier af den slags fra 60'erne, så virker din plot-næse fint nok. Det er nemlig, hvad jeg synes, det er. Faktisk sad jeg lidt og tænkte, at filmen måske ville have været bedre som episode i en TV-serie, som de nævnte. Men så på den anden side, filmen løber kun 80 minutter, og den holder ens interesse hele vejen igennem - det simple plot til trods. Skuespillet er rigtig godt (og bestemt i en helt anden liga, end det jeg så forleden i remaken af PUSHER!). I en anden "bibel", nemlig "The Psychotronic Encyclopedia of Film", skrev Michael Weldon i 1983, at I BURY THE LIVING var en af Stephen Kings favoritfilm.

DVD'en, som jeg købte for ganske nyligt, er en exrental fra USA. Billedkvaliteten er ganske glimrende. Oprindelig fullscreen billedformat og det originale mono-lydspor. Franske og spanske undertekster, og med en trailer som eneste extra feature. Det ville være synd at sige, at filmen er særlig uhyggelig, endsige neglebidende, men jeg var fint underholdt på den der "skæbnefortælling"-agtige manér,




Wednesday, 20 September 2017

DON'T ANSWER THE PHONE (Robert Hammer, USA 1980)

Jeg fik genset DON'T ANSWER THE PHONE i går aftes. Sidste gang var for 10+ år siden (jeg tror faktisk, jeg har anmeldt den i et zine engang) og på dansk VHS. Nu har jeg den på en udmærket DVD i letterbox (BCI's for længst udgåede "Drive-in Cult Classics vol. 4-udgivelse, der modsat de tre første IKKE er blevet genoptrykt og nu går for a pretty penny på eBay).

Den gode Vang anmeldte den på Uncut.dk for 19 (!!!) år siden og krævede som så ofte før for meget af filmen, hvis du spør' mig. Det er en underholdende exploitation-/horrorfilm, ikke et dybdeborende, socialrealistisk kriminaldrama. Jeg var vældig godt underholdt.


Selv om coverets bagside ikke nævner det, indeholder DVD'en et kommentarspor med instruktøren. Caspar Vangs anmeldelse fra 1998 ligger her.

Monday, 18 September 2017

Chandu Hypnotisøren vender tilbage

Så fik jeg set 12. og sidste kapitel i seriefilmen THE RETURN OF CHANDU med Bela Lugosi i hovedrollen. Fra 1934 og totalt psykotronisk. Serien blev også redigeret om til hele to filmudgaver. Det er dog seriefilmen i 12 kapitler, man skal se. Jeg så den på DVD fra VCI i ganske glimrende kvalitet.

Seriefilmen er en sequel til CHANDU THE MAGICIAN, som var en rigtig film, og som kørte i de danske biografer som Chandu - hypnotisøren. Sjovt nok spillede Lugosi skurken, der kæmper mod Chandu, i den første film, men i fortsættelsen er det altså ham, der er Chandu!!

One-sheet'en, som jeg har brugt, er lånt fra den enormt fede blog The Bela Lugosi Blog. Se (mange) flere flotte plakater, lobby-cards osv fra filmen her.

Friday, 15 September 2017

Britisk PUSHER remake med indisk accent


I går fik jeg endelig set den første remake (af to), der er blevet lavet af Nicolas Winding Refns PUSHER. Begge remakes, henholdsvis fra 2010 og 2012, hedder også PUSHER og begge udgaver er fra UK, og begge foregår i London.

Hvis du slår op på dansk Wiki står der ikke overraskende, at 2010-udgaven er en indisk remake. Hvorfor er danskere stadigvæk kulturelt analfabeter? Man skulle tro, vi stadig var tilbage i 1984. Sæt indiske skuespillere i en film, og den er dermed "indisk". Nej, der er her tale om en britisk film, der foregår i den indiske underverden i London.

Og når det amerikanske boxsæt af PUSHER 1-3 har klip med fra remaket og kalder det en "Bollywood"-film, så må det være, fordi amerikanerne er lige så dumme som danskerne. Og det til trods for deres store smeltedigel af blandede kulturer. Eller måske er det danskere, der har skrevet teksten. Men hvorom alting er, så er der her tale om en remake, der er lavet af og foregår mellem andengenerations-indere i London. Den er ikke fra Bollywood i Indien, og der bliver ikke sunget og danset heller. Filmen følger stort set Refns originalversion billede for billede, bortset fra nogle flashbacks, som hovedpersonen har, og slutningen har mere vold med end Jangs film, så vidt jeg husker (men det er år og dag siden, jeg har set den danske film).

Instruktøren er Assad Raja, og han har lavet filmen på et lavt budget, ganske som originaludgaven blev. Nogle af skuespillerne er ikke rigtige skuespillere, og nogle af dem gør det glimrende og nogle ... ikke så glimrende. Specielt en hvid politimand (ham, der smider nødder i hovedet på "Frank") er hentet lige fra det lokale amatørteater.

At genfortælle plottet er omsonst, for det kender du. Det var ret cool at se en remake, der tager den velkendte film og smider handlingen ned i et helt andet miljø - omend det miljø er lige midt i en vestlige storby, hvor også originaludgaven foregik (omend ikke den samme vestlige storby).

Nogle gange virker handlingerne ikke helt så personlige og rigtige, som i Refns film, simpelthen fordi instruktøren bare har fulgt scenerne frame-by-frame, som f.eks. når "Frank" (det hedder han ikke i remaket) står bag sin ludderkæreste og rækker armen frem for at røre ved hende, men fortryder inden hånden når at røre hende. I remaken forekommer den slags scener halvhjertede, i alt fald når man har set originalen. Men det har selvsagt også noget (meget) at gøre med, at skuespillerne i den danske film bare er meget bedre.

En interessant genindspilning og kudos til Raja for at lave den. Senere kom der jo som bekendt endnu en britisk remake, men den har jeg endnu ikke set. Man kan jo hævde, at det teoretisk set er mere spændende med en genindspilning, der foregår i et miljø i en helt anden underverden end en "hvid" remake. Men jeg har som sagt ikke set den endnu (den står på hylden!).

Desværre fik filmen ikke nogen videre succes i UK, og indtil videre har instruktøren ikke lavet nogen nye film. Lidt ærgerligt, når nu det var det, han brændte for. Men så på den anden siden, jeg brænder også for at få en masse penge, og det er heller ikke sket endnu. Hvis du finder PUSHER (2010) billigt, så giv den endelig en chance, men hvis sælger vil have £20 for den, så køb hellere en kebab.

Set på DVD fra UK. Med engelske undertekster bortset fra de engelsksprogede scener. Q&A og mange herlige extras i bonusafdelingen.

Wednesday, 13 September 2017

THE WASP WOMAN (Roger Corman, 1959)

Jeg har netop set Roger Cormans THE WASP WOMAN (eller Uhyre-Kvinden, som den kunne have heddet i de danske biografer, hvis ikke de danske filmcensorer havde været så rædselsslagne ved at frigive den slags film herhjemme), og jeg sender en kærlig tanke til gamle Roger for at producere og instruere alle disse festlige gyserfilm tilbage i slut-50'erne og 60'erne.


Jeg har aldrig før set THE WASP WOMAN, men den går helt i spænd med Roger Cormans andre film fra perioden. Jeg tror, mange glemmer, at Corman ikke blot producerede film dengang; Næh, han instruerede dem også. På et eller andet tidspunkt holdt han op med det, og det kan godt ærgre mig. Men så på den anden side havde han velsagtens ikke haft tid og overskud til at producere alle de psykotroniske film, det er blevet til i årenes løb. Tak, Roger!

Susan Cabot spiller ejer af et firma, der producerer skønhedsprodukter til kvinder. Det er 20 år siden, hun lancerede firmaet, og det går desværre ikke så godt mere, så da en gal videnskabsmand sender hende et brev om, at han har det helt rette til at få hendes firma tilbage på fode igen, så slår hun ikke overraskende til med det samme. Den gale videnskabsmand gør sig i hvepse! Ikke mere plotsynopsis ... men tænk FLUEN! Specialeffekterne er så gode, at David Cronenberg ville have givet sin højre arm for at kunne have nået samme niveau. Når Susan Cabot tager hvepse-masken på, er det så livagtigt, at man fuldt og fast tror på, at hun er en menneskelig hvepse-kvinde.

Og så lidt om udgaven jeg så: THE WASP WOMAN kan fås på 232 forskellige DVD-udgivelser (og nu også blu-ray), men jeg gik den lange vej og bestilte Something Weird Videos DVD-R-udgave hjem, for på trods af filmens mange udgivelser, så - som det også nævnes på bagsiden af coveret - er denne version ret sjælden! Den originale version er ikke overraskende ret kort. "Ikke overraskende" i alt fald, når man kender til Roger Cormans andre film fra perioden; de var oftest ret korte - omkring en times tid. THE WASP WOMAN varer ikke mere end omkring 55 minutter.

Da filmen så skulle vises på TV, fandt man det nødvendigt at fylde lidt mere på den korte spilletid, så Jack Hill blev hyret til at skyde nye scener af en varighed på omkring 20 minutter, deriblandt en prolog. Jeg har selvsagt ikke set denne udgave, men jeg har den liggende på en anden DVD, og det skal blive interessant at lave en sammenligning. Jeg har en idé om, at filmen havde lige nøjagtigt dén længde, den skulle have i Cormans originale director's cut-udgave. Underligt, at man er nødt til at bestille et ridset grind house-print hjem på DVD-R fra SWV for at kunne se instruktørudgaven!

Susan Cabot var en af Cormans stamskuespillere der i 50'erne, hun var bl.a. med i WAR OF THE SATELLITES, men trak sig tilbage kort efter THE WASP WOMAN. Ifølge SWV's DVD-omslag omkom hun på tragisk vis i 1986, da hendes søn myrdede hende, mens han var på eksperimental-hormoner (!).

Jim Wynorski instruerede i øvrigt et remake i 1995 med samme titel (produceret af Corman, of course), og den er slet ikke så tosset. Ude på amk DVD.

Saturday, 2 September 2017

Fiks og færdig anmeldelse af DEN BLÅ NAT


 ...fiks og GRÆDEfærdig, that is!

For en uges tid siden så jeg Jeff Liebermans sære kultfilm DEN BLÅ NAT fra 1976, og har siden forsøgt at skrive en omtale. Normalt sætter jeg mig og knalder sådan en ud på en halv til en hel time (deri ikke medtalt de 117 rettelser og tilføjelser - det kommer først senere), men lige med denne her er der et eller andet, der stritter imod. Nå, om ikke andet er det da blevet til en kladde til en indledning (som jeg ikke er tilfreds med), et manglende plot og ... det var så det. Men film- og DVD-credits'ene ... dem har jeg! ^_^

Lieberman var iø også ham, der lavede en anden film, der herhjemme også hed noget med "nat", nemlig ORMENES NAT (Squirm).



BLUE SUNSHINE

USA, 1976
Dansk titel: Den blå nat (biograf), Blue Sunshine (DVD)
Instruktør: Jeff Lieberman
Premiere i Danmark: World Cinema biograf (Kbh), 20. marts 1978
Filmens resumé i "FILM I 70'ERNE": "Tre mordere på arbejde"


Review by JACK J

Tomlen op til Jan Schmidt og Kenneth Eriksen hos Another World Entertainment for at udsende Jeff Liebermans kultfilm BLUE SUNSHINE fra 1976 på det danske marked. Det er allerede 10 år siden, at deres fine DVD udkom (hvilket jo ikke er til at forstå), men alligevel er det ikke en af de AWE-udgivelser, der har fået den største bevågenhed blandt danske horrorfans. Endsige nogen bevågenhed overhovedet. I '78 havde den premiere i biograferne herhjemme under titlen Den blå nat, men heller ikke dengang var der den store interesse. Under 3500 betalende gæster var inde at se den. Men det kan vel ikke overraske nogen. Folk vil have tjubang-action, høje grin og bare patter. En sær film om en hovedperson, der får anfald og ser  ...


(Plotbeskrivelse og andet nonsens)


ANMELDT UDGAVE:
DVD, sell-thru (AWE, DK, 2007) 1.78:1 - 16:9 widescreen (anamorfisk), engelsk audio, skandinaviske undertekster
Ekstramateriale: booklet (Mikkel Leffers Svendstrup fra Uncut.dk), kommentarspor, interview (30 min), kortfilmen THE RINGER - alt sammen af og med Jeff Lieberman, trailer, tekst- og billedmateriale

Udsendt både som selvstændig DVD og i en 3-pack "Grindhouse Collection" med filmene SATAN'S SADISTS og THE PIG KEEPER'S DAUGHTER (3-pack'en mangler desværre den fine booklet)
Forbudt for børn under 16 (original biografcensur), 15 (DVD)

Monday, 28 August 2017

SPLATTERFILMEN mother's day - remake


For 17 år siden anmeldte jeg Charles Kaufmans film MOTHER'S DAY til STAY SICK! nr. 1. I Danmark udkom den på video som Skovhuggerne. Nu, 17 år senere, har jeg netop set Darren Lynn Bousmans remake med samme titel (ja, altså på engelsk. Remaket har IKKE fået den gamle danske titel!). Jeg har stort set glemt originaludgaven, men jeg kan se, at jeg gav den en vældig god anmeldelse i bladet. Jeg skrev dog også noget om, at filmen tonemæssigt var i den lettere ende. En lystig splatterfilm lissom THE EVIL DEAD 2 (uden dog at være ren komedie).

Den nye film (fra 2010) er på ingen måde lystig, endsige har sjove elementer. Den er grum, skummel og gusten. Og blodet plasker i ansigtet på dig. Rebecca De Mornay er rigtig god som den kærlige moder, der elsker sine sønner og ikke går af vejen for at stikke en stegepind i brystet på en irriterende kvinde eller knappe bukserne op på sin stærkt blødende søn, så han kan få kalorius ud og taget sin mødom.

De to film har ikke meget tilfælles (siger jeg efter just at have nævnt, at jeg ikke husker originalen) og hurra for det. Instruktøren har lavet en række andre horrorfilm, som jeg slet ikke har set.

Sunday, 27 August 2017

Kladde til længere akademisk afhandling om SLAGTERBANDEN


Fik i går aftes genset remaket af Wes Cravens THE HILLS HAVE EYES (aka Slagterbanden) fra 2005 og griflet et par ord ned om den til et kommende SS. Og ganske som da jeg så den første gang i 2005-6-stykker, synes jeg stadig, den er hoved og skulder bedre end Cravens originaludgave.

Friday, 25 August 2017

Mindkult - "Howling Witch"



Jeg faldt netop over denne cool'e video med bandet Mindkult. Musikken er langsom doom/stoner-rock og ret fed. Men mindst lige så fedt er videoen, hvor der er brugt klip fra gamle lowbudget horrorfilm fra 70'erne (de ser i alt fald sådan ud). Den eneste film, jeg umiddelbart genkender, er SLAGTER PÅ 250 PUND (anmeldt i et gammelt STAY SICK!).

Wednesday, 16 August 2017

LUFTENS ØRNE nr. 13 - "De sorte engle"

Jeg fik netop læst Luftens Ørne nr. 13: "De sorte engle". Albummet var et af dem, jeg købte ved "det store biblioteksbogsalg" på Slagelse bibliotek sidste sommer, hvor jeg fyldte 8 store plasticposer til bristepunktet med tegneseriealbum til en cirkapris af 2 kroner stykket. "De sorte engle" står til henholdsvis 175 kr. i "Almindelig brugt stand" og 250,- i "Særligt pæn, brugt stand" hos Pegasus. Jeg ææælsker biblioteksbogsalg!
Flere af de andre album i serien står iø til 700+ kroner i "særlig pæn, brugt stand".

Ser man bort fra et enkelt album, som jeg læste sidste sommer (faktisk på biblo), så er det rigtig mange år siden, jeg sidst har læst serien, og jeg kan ærlig talt ikke huske, hvad jeg syntes om den tilbage i 80'erne. Men det "nye" album, og albummet sidste sommer (nr. 16), var fabelagtig underholdning. Jijé var jo en mester med en pen. Der er forlydender om, at de nye franske intégrale-album også måske kommer på dansk fra forlaget Cobolt (omend det ikke bliver til 2 kroner per styk, hah!).

Her de to hovedpersoner; den "rigtige" heltetype Michel Tanguy (th) og spasmageren Ernest Laverdure. Laverdure var i øvrigt karikeret efter seriens første tegner, Asterix-tegneren Albert Uderzo.

Der bandes som i en bedre Tintin-historie! (ironisk nok blev Luftens Ørne bragt af det franske Tintin-blads konkurrent Pilote. Tintin bragte derimod flyverserien Dan Cooper).

Eder og forbandelser så selv en kaptajn Haddock ville føle sig hjemme


Et ømt øjeblik

Tuesday, 15 August 2017

Ugens OBSKURIØST ramte postkassen


Okay, jeg overdriver. tit udkommer Obskuriøst dog alligevel heller ikke, men Henrik Larsen er bestemt en flittig udgiver!

Jeg modtog i dag det nye nummer (og tak for det), og OBS er nu nået til imponerende 18 numre. Og det vel at mærke uden at tælle de ekstranumre med, som Henrik udgiver mellem de "rigtige" numre. For nyligt blev der endda lige til et oneshot-blad, Søbo Rustik, og så er der de numre, der kun trykkes i eet eksemplar (!!), og nå ja, oven i det hele kom der også lige 12 numre af Obskuriøst Nyhedsbrev. Det 12. nummer har jeg godt nok tidligere modtaget i løs form, men det er også inkluderet i dette nummer og bliver i øvrigt det sidste af slagsen (selv HL har måttet sande, at PestNords ågerkarle-portogebyrer er blevet for høje!). Og økonomi er også årsag til, at de planlagte 44 sider måtte tørre ind til 24 (plus fire sider nyhedsbrev).


Henrik rundede et hjørne aldersmæssigt i maj, men de mange og lange kolonner med deraf følgende depri-sort humør, som man kunne frygte, vrænger redaktør Larsen bare på næsen ad. Og hurra for det. I bladet får vi denne gang en kæmpelang artikel om de sorte hammerbankestøjguder i Hell Hammer/Celtic Frost (jeg ejede selv den nu vældig sjældne Hell Hammer mini-LP, der udkom i starten af 80'erne, men solgte den desværre - for alt for lidt - i slutningen af 90'erne). Vi lærer om OTA-merchandise (!). Der graves filmpræferencehemmeligheder frem fra Otto Leisners skjulte fortid.

Og som i de forrige numre får vi en "blodig buket" i form af Henrik Larsens anmeldelser af film udi de volds- og blodsplat-betonede genrer.
Man må iø tage hatten af for den herr redaktøren, at han overhovedet anmelder disse film. Kender man ham, ved man i forvejen godt det, som han selv kommer ind på i et forsøg på en anmeldelse af den gustne film DERANGED fra 1974. Men Henrik må give op. For en mand med hang til Ota solgryn, mainstream-TV-serier og Dr. Who (af den gamle skole) er film som Ed Gein-filmatiseringen for skrap kost. Men jeg vil dog alligevel ikke have det siddende på mig, at både jeg og ham den anden begge blev knotne, da Larsen hin sene aftenstime for 15 år siden forlangte, at vi standsede LAST HOUSE ON DEAD END STREET, som ellers rullede over lærredet i vores filmklub. Det var altså bare ham den anden, der skulede!!


Bestil OBS nr. 18 via Henriks blog eller facebook. Det er fedt, at han bliver ved. P.t. er OBSKURIØST det eneste film- og popkultur-zine på det danske marked.

Saturday, 12 August 2017

Legenden om Conan nr. 1 is in the house!


Egmont har for nyligt udsendt første nummer af Legenden om Conan, som inkluderer det totalt fede amerikanske blad Savage Sword of Conan nr. 1-6. Nr. 2 er også udkommet, og det er meningen, at bogserien skal komme hver anden måned og kronologisk udgive hele SSoC-serien! Noget af en mundfuld, når man tager i betragtning, at over en periode på 21 år, fra 1974-95, udkom der intet mindre end 235 numre.

Det oprindelige blad var i sort-hvid, og det er bøgerne også. Som ekstra godbid skal bøgerne indeholde artikler om Conan og de folk, der lavede serien. I nr. 1 finder man artikler om Conans begyndelse hos Marvel Comics, John Buscema der har tegnet størstedelen af den første bogs indhold, og Conan i Norge. Hvorfor "Norge"? Well, fordi Egmont forlag, på trods af at de er et dansk forlag, ikke længere gider udsende tegneserier i Danmark (udover Anders And og Basserne), men udelukkende satser på udlandet.

 
Som man kan se på mit foto, fik jeg bogen fra Adlibris. "Adlibris??? Men, men, men...??? Og jo, Adlibris lukkede deres danske afdeling for flere år siden, og hverken den norske, svenske eller finske afdeling vil sende til Danmark. Men bogen kan købes via CDON i Sverige, og de handler med Adlibris. Fuldstændig obskurt! Adlibris vil ikke modtage bestillinger fra Danmark, men de vil gerne modtage bestillinger via CDON og derefter sende til danske kunder. De er skøre, de Adlibris'er.


Hvorvidt jeg vil fortsætte med at købe de norske bøger, ved jeg endnu ikke. Jeg har også den amerikanske udgave fra Dark Horse, og den inkluderer historierne fra de første 15 numre. Altså næsten tre gange så meget som den norske bog!!! Men så er papiret til gengæld lige lovlig gråt, hvorimod det norske er hvidt. Og oven i købet koster de cirka det samme, men den amk kan bestilles fra Bookdepository, som leverer gratis, hvorimod CDON skal have 29 kr. i porto.

Trykket er desværre lidt mat i det i den nye udgave. Det sorte er ikke rigtig sort, og i et par af historierne er detaljerne også lige lovlig matte. Jeg fandt en artikel, hvor en norsk samler sammenligner med den oprindelige amerikanske udgave, der var i magasinstørrelse. Både det norske og amk genoptryk er i formindsket bladstørrelse. Desværre koster de originale blade jo en herregård at skaffe brugt (jeg har checket eBay!). Men om ikke andet er det fedt, at Conan igen udkommer på noget, der ligner dansk.







Wednesday, 9 August 2017

Frøken, vil De venligst give mig en billet til mig og 10 tomme papkasser

Der sker ikke så meget på mine blogs for tiden, men her lige en hurtig kort opdatering. Jeg er i fuld gang med det næste nummer af STAY SICK! Efter 14 år og mange falske starter arbejdes det nu endelig seriøst på sagen. En sektion af bladet, der har været med lige siden nr. 1, og som kommer med denne gang også, er "Komix" om tegneserier. Og i den anledning, omend helt urelateret, var jeg i Faraos Cigarer i går for at købe ti (10!!!) kasser til tegneserieblade, eller rettere 8 til blade og 2 til magasiner. Det var sin sag at slæbe det hele med hjem i toget til det trinbræt, de lokale kalder en by. De nye er dem til venstre, og til højre ses et par af de gamle (Comic Defense-bokse fra Fantask). Og så lige et tip, Comic Defense-kasserne til alm blade (dvs. ikke magasin) i Fantask koster 75 dask, hvorimod kasserne uden navn fås til en flad 50'er i Faraos.

PS: Over kasserne til højre ses i øvrigt mine gamle Essential Tomb of Dracula-samlebøger (se mit indlæg om dem her) og ovre på SKRÆK OG RÆDSEL har Søren netop skrevet, de bliver genudsendt, hvilket er ret fedt, da de gamle går til en smuk femøre (a pretty penny, høhø).

Thursday, 27 July 2017

"De gales kirkegård" nr. 2 udkommer efter 32 år

Omkring 1983 havde Rune T. Kidde overtaget redaktørstolen på det danske tegneserieblad Fantomet, og han sad velsagtens og syntes, at bladet var blevet ret kedeligt. Det var det dæleme også! Jeg havde på det tidspunkt fuldstændig opgivet bladet; De evindelige Fantomet-historier, der (syntes jeg i alt fald dengang) var bygget op over den samme skabelon i hvert nummer, blev simpelthen for meget, og jeg byttede hele min Fantomet-samling væk for mere spændende blade.

Men altså så i '83 besluttede Rune, at nu skulle det være slut, og fra nr. 219 smækkede han den ene spændende, nye serie ind efter den anden; Torpedo 1936 (som bladet kaldte "Torpedo '36", hvilket jeg til den dag i dag synes er en bedre titel), Kaptajn Sabre, og flere andre serier. En af de andre var "De gales kirkegård", forfattet af Rodolphe Daniel Jacquette og tegnet eminent af Alexandre-Nicolas Coutelis. Den franske titel er: Une aventure de Dampierre et Morrisson: "Le cimetière des fous".

Jeg læste med begejstring historien og senere, da jeg blev medlem af albumklubben Trumf, udkom historien som halvårsalbum i fornem hardcover-indbinding. Slår man albummet op på nettet, står det listed som "oneshot", men tro det eller lad være, men jeg har netop opdaget, at de to bagmænd netop (dvs. i 2015!) har udsendt et album nummer 2! Efter en pause på 32 år!!!


Det "nye" album (som altså udkom for to år siden, men som bekendt er gamle nyheder jo NYE nyheder, hvis man ikke har læst dem) hedder Une aventure de Dampierre et Morrisson: nr. 2 "Sargasses". Jeg har googlet hele natten (eller i hvert fald et helt kvarter) uden at kunne finde en udgivelse på tysk, engelsk eller et andet sprog, som er til at forstå for normale mennesker, men desværre lader det til, at den fransk udgivelse indtil videre er den eneste. Forhåbentligt kommer den på tysk på et eller andet tidspunkt. Nu hvor Donovan er lukket, skal vi jo nok ikke regne med, at der er et dansk forlag, der føler for at udsendte en opfølger til Interpresses album efter 34+ år. Men man har jo lov at håbe.



Wednesday, 26 July 2017

Kropsrøvere gennem brevsprækken

Det er eddermame længe siden, jeg sidst har set Philip Kaufmans genindspilning af INVASION OF THE BODY SNATCHERS fra 1978 med Donald Sutherland, skønne Brooke Adams, Leonard "Spock" Nimoy og Jeff "fluemenneske" Goldblum i hovedrollerne, men nu skal det sateme være!

Der er nogle film, der af en eller anden grund bare får lov at stå på ønskelisten i ualmindelige tider, simpelthen fordi der også står 3000 billioner billiarder andre film, der liiige skal købes først. Nå, men nu kom INVASION OF THE BODY SNATCHERS altså endelig hjem, hvor den hører til - på min hylde.

Filmen er som bekendt en remake af originaludgaven af samme titel fra 1956, som i sig selv var en filmatisering af Jack Finneys roman "The Body Snatcher" fra året før. I Danmark gik genindspilningen i biograferne i 1979 som "Stjålne kroppe". Abel Ferara genindspillede den igen i 1993 som BODY SNATCHERS, og der kom en ny igen i 2007, THE INVASION!!!

Læs en fysikprofessors mening om bogen og filmene her.

Wednesday, 19 July 2017

Og med eet hug blev man lige den glade ejer af en (næsten) komplet samling FART OG TEMPO!!!


Tilbage i 80'erne plejede jeg at komme i en byttebiks i Korsør. Jeg kom der fra 1979 og frem til '88, hvor jeg flyttede til London. De ni års kommen i den biks lagde stort set grundlaget for min tegneseriesamling. Jeg købte næsten alt det, jeg kunne få øje på. Ja, det vil sige bortset fra:

1) Lommebladene (jeg blev sgu aldrig den store fan af Commando-bladene og deslige)
2) Anders And
3) Fart og Tempo!!!

Jeg købte ikke lommebladene, fordi jeg fandt dem rent ud sagt kedelige. Anders And fandt jeg for barnlig. Og Fart og Tempo købte jeg ikke alene af den grud, at de gode serier, som bladet bragte, ville jeg hellere købe i album-form, serier som f.eks. Blueberry, Bruno Brazil, Bernard Prince, osv.

En anden grund var også, at jeg gad ikke købe alle disse blade med fortsatte historier, hvor jeg godt vidste, at der ville gå lang tid, før jeg fik historierne komplet, og jeg gad simpelthen ikke skulle læse halve historier, hvor f.eks. begyndelsen eller slutningen manglede. Jeg havde nu ellers rig mulighed for at købe løs af bladet; Byttebiksen rent ud sagt bugnede af Fart og Tempo-blade og efterfølgeren Tempo. Jeg tror, de kostede 50 øre stykket. Men jeg lod dem altså ligge.

Og i de senere år har det ærgret mig noget så grusomt, at jeg lod dem ligge. For nu koster nogle af dem ene herregård at anskaffe antikvarisk. Og at finde dem i byttebikse er jo a lost cause. Byttebiksene er væk, og de få, der alligevel stadig ligger der, ligger ikke, hvor jeg er.

Så da en sælger i en tegneseriesalgsgruppe på facebook forleden afholdt auktion over en (næsten) komplet samling af Fart og Tempo-blade, måtte jeg bare slå til! Alle årgange fra bladets start i 1966 og frem til 1976. Fra 1967-75 udkom bladet som ugeblad, så det er næsten 500 blade (der mangler omkring 15 numre i at være en komplet samling)!

Jeg vandt samlingen til cirka 2 kroner per blad, hvilket er et meeeget fordelagtig vinderbud, hvis du spørger mig. Specielt første årgang fra '66 koster kassen, hvis man skal have dem fra f.eks. Pegasus; Nr. 1 ligger lige nu på 200 kr. [direktelink] i "almindelig brugt stand" og det dobbelte i "særlig pæn, brugt stand". Sammenlagt ville første årgang (13 numre) koste cirka det samme, som jeg har givet for hele samlingen, så jeg klager bestemt ikke! (og det er vel at mærke i "almindelig brugt stand". I "særlig pæn, brugt stand" ville det blive næsten det dobbelte, men jeg sammenligner med "almindelig brugt stand", da den samling, jeg har vundet, også må siges at være i cirka samme stand).

Jeg modtog bladene forleden. Jeg bor på 3. sal og GLS-manden så ikke glad ud! Sælger sagde, at de tre kasser vejede omkring 40 kilo. Nå, men hvorom alting er, glæder jeg mig i alt fald til at komme i gang. Hvis jeg læser et blad om dagen, er jeg gennem stakken om halvandet år!


Monday, 17 July 2017

Inspektør CANARDO nr. 10 og 12 nu hjemme på hylden


Som jeg har nævnt et par steder, opdagede jeg serien En sag for Inspektør Canardo (som nu blot hedder "Canardo") tidligere på året. Danske Carlsen Comics udsendte nr. 1-5 i starten af 80'erne og lukkede den derefter i Danmark, men fortsatte i Tyskland. Og da jeg er blevet så begejstret for den lakoniske, deprimerede, drikfældige og smøgtrængende strisser-and, var det klart, at jeg dødogpineme måtte forsætte den på udenlandsk. Jeg gider ikke købe franske album, da teksten er så vigtig (og jeg ikke forstår fransk), så jeg er nu godt i gang med at anskaffe den på tysk. Prøjserne har heldigvis taget serien til sig og kalder den "kult" (men det gør de vist nok om næsten alting, der bliver populært).

Fra nr. 10 har Schreiber & Leser-forlaget overtaget den. Man følger de franske udgivelser lige i hælene og er nået til nr. 24 (2016). Sideløbende med de alm. album udkommer også légrale-udgaver, samleband, som samler tre album i hver. Der er ikke noget ekstramateriale (bortset fra et langt Sokal-interview i nr. 0), men udgivelserne er flotte. Desværre følger man også de franske udgaver med hensyn til format, idet størrelsen er formindsket til næsten bladstørrelse isf. alm. albumstørrelse.

Her er de seneste to, jeg netop har købt (og rålæst); nr. 10 og 12. De er ikke nogen billig sag at bestille fra Tyskland (jeg køber gerne gennem Amazon.de), så jeg finder dem ofte brugt (de to viste er begge kasserede biblioteksudgaver og kostede den fænomenale sum af lige under 1 euro per styk (med porto blev det 50 kr. for begge).

Kvalitetsmæssigt synes jeg, Sokal holder det niveau, man som dansker kender fra de første album. I de sidste mange år har han haft Pascal Regnauld med som hjælp på tegnesiden. I nr. 10 ("Hinter dem Horizont") forliser Conardo på en tankstation langt ude i det amerikanske ingenmandsland. Han er på jagt efter en motorcykelbande, hvis onde leder danske læsere vil nikke genkendende til.
PS: i de danske album optrådte der fra tid til anden mennesker, men det er år og dag siden, Sokal smed dem ud af Canardos verden. Rockerne i historien er selvsagt grimme tudser.

I Nr. 12 ("Unschuldig!") er Canardo endnu engang kommet til USA, denne gang hyret til at hjælpe en fransk barnepige, som sidder i spjældet anklaget for dobbeltmord. Sokal smider på flot vis sin fjerede Philip Marlowe/Columbo-klon rundt i helt forskellige kulisser fra album til album, og alligevel virker det helt naturligt. I albummet mellem de to nyindkøbte, "Sterbenswörrtchen" (en dansk titel kunne have været "Smalltalk på dødssengekanten"), hopper Canardo rundt mellem forskellige fortider for at finde en arv, der består af Nazi-guld! Nr. 12 indeholder falske spor som en bedre giallo-film fra 70'erne, og slutningen beholdes ikke, når Hollywood udsender deres filmatisering.

Jeg ville ønske, et dansk forlag ville tage serien op igen, men indtil dét sker, fortsætter jeg "det lange ridt" frem mod en komplet samling på tysk (komplet fra nr. 6, forstås).

Gitte Hænning i pornobix i danskerudgave af "Gerningsstedet"

Jeg optog for et par aftener siden en episode af den tyske kriminal-tv-serie "Tatort", eller "Gerningsstedet", som den hed, da den kørte på Danmarks Radio i 70'erne; "Kressin stoppt den Nordexpress" (episode nr. 7).

Jeg har ikke set serien siden den stoppede på dansk tv i start-80'erne, men er begyndt så småt at se den igen. Og jeg følger sågar med i "Der Alte" ("Den gamle" på DR), der nu genudsendes på en af ZDF's (eller "Tyskland 2", som vi sagde i gamle dage) søsterkanaler. "Tatort" startede i 1970 og produceres stadig af forskellige TV-stationer i Tyskland. Man passerede for nyligt episode nr. 1000! De nye episoder er fine nok, men der er sgu noget fedt ved de gamle fra 70'erne og 80'erne, som de nye ikke ikke kan.



Nå, men aftenens episode begynder i et fængsel i Sverige, hvor nogle tyske slyngler skal transporteres til banegården for, i følgeskab med tyske betjente, at sendes med toget hjem til Vesttyskland. Så skifter scenen til Danmark, og på klingende danske får vi nu en scene med Gitte Hænning, der laver reklame for madlavning (dengang blev den slags unoder ikke vist på fjernsyn, så det var foran et indbudt publikum). Hun har truffet en tysk filejs, som både er ansat i det vesttyske kriminalpoliti og er en rigtig kvindebedårer, med andre ord, episodens hovedperson. Senere er de en tur i en pornobutik (en rigtig butik, måske der er nogen af jer, der kan genkende den???). I pornobiksen møder vi Yvonne Ingdal, som jeg ikke kender, men som IMDb fortæller, har været med i adskillige danske film og tv-stykker. Hun spiller en porno-smuglerske (dengang smuglede man porno fra Danmark til Vesttyskland!!!). Og lidt senere møder vi sågar Lotte Tarp. Der er flere danskere med, men dem genkendte jeg ikke. Nå ja, og hovedrollen spilles iø af Sieghardt Rupp, som spillede med i A FISTFUL OF DOLLARS.

Det meste af episoden foregår i et tog, og den er ganske glimrende. Min TV-optagelse har tyske undertekster, men den kan også ses i sin helhed på YouTube (dog uden undertekster).

Jeg har uploadet scenen fra pornobutikken (rippet fra YouTube-udgaven, derfor ingen u/t).

Monday, 10 July 2017

Feriemand angriber Faraos Cigarer

Min sidste dag på arbejdet før sommerferien var onsdagen før sidste onsdag. Og jeg tænkte, det nok var sidste chance for at score nr. 1 af det nye danske tegneserieblad "Fiesta magasinet", før det helt er udsolgt, så jeg tog ind til Faraos Cigarer og kom hjem med Fiesta nr. 1 ... og to tunge poser med alt muligt andet ragelse! Hahaha.

De havde den ene gode ting på tilbud efter den anden, som jeg bare MÅTTE have med hjem. Nogle af dem vældig billige. Der var alt for meget billigt derinde. 

Det sidste album er dog en Inspektør Canardo-intégrale fra Tyskland, som jeg modtog i forleden. Åhh, jeg elsker den deprimerede og fordrukne politiand.