Tuesday, 24 October 2017

ZUCKERSAND (Dirk Kummer, Tyskland 2017)

Jeg så tv-filmen ZUCKERSAND på tysk TV her forleden. Stilfærdig film om to drenge i slut-70'erne i DDR, hvoraf den enes mor rejser til Vesttyskland, og sønnen forsøger at følge efter ved at grave en tunnel under jorden.

Der er ikke tale om en eventyrfilm, og han bliver selvsagt kvalt og dør.

Efterfølgende må den anden dreng og dennes familie gennemgå mange prøvelser pga. Stasis faste greb om den østtyske befolkning.

Glimrende film, som jeg stærkt tvivler på kommer til Danmark. At et dusin gamle DDR-borgere så klandrer filmen for ikke at portrættere livet i det gamle Østtyskland 100% korrekt i kommentarfeltet til denne artikel, er så en anden sag. Man kan også gå for meget i detaljer. ZUCKERSAND fortæller en historie om to drenge i det gamle Sovjetunionen-underlagte DDR og gør det glimrende. Den sætter sig ikke for at give en akkurat og minutiøs gengivelse af livet bag det gamle jerntæppe.

No comments:

Post a Comment